Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Mit Liv Med Saddam af Parisoula Lampsos

 

Grufuld læsning fra en grufuld tid

 

Parisoula Lampsos
Mit Liv Med Saddam
300 sider
Politikens Forlag

Man får ondt i maven af at læse denne bog. Den er fyldt med en skildring af så mange uhyrligheder og bestialske magtdemonstrationer i Saddam Husseins regime, at det er uhyggelig svært at komme igennem bogen. Man tager sig til hovedet og tænker, er det her rigtigt. Der er ingen grund til at tvivle på, at det er det, og når sidste side er vendt, så er det direkte ud i køkkenet efter noget sødt og forfriskende.
Den græsk-irakiske Parisoula Lampsos har følt det nødvendigt at udgive denne bog efter, at hun i begyndelsen af sidste årti blev verdenskendt efter at være stået frem på TV for at løfte sløret for, hvorledes hun var Saddams elskerinde gennem en menneskealder. Et skæbnemøde hun måtte acceptere som 16-årig, og som hun siden knægtet og nedbøjet måtte sande blev hendes skæbne, ligesom det blev det for hendes to døtre, hvoraf en af diktatorens sønner, Uday, voldtog den ene.
Det er uhyggelig læsning, det er det bare.
Det virkeligt interessante og store ved bogen er, at det er lykkedes for forfatteren og de, der nu måtte have hjulpet hende med udgivelsen, at videreformidle den stemning og følelses af uro og kvalme, som har været daglig kost under rædselsregimet dengang for ikke så forfærdeligt mange år siden.
Man kan nærmest se, føle og forankre sig i de tragiske begivenheder, hvor der her ikke skal nævnes nogen og ikke glemmes nogen. Men det er ikke læsning for sarte sjæle.
Den får videreformidlet ondskabens gru og de ar på menneskesjæle, som bliver banket ind via tortur, og den lærer os noget om, at det kan være poblematisk at stole på folk. F.eks. stolede Parisoula aldrig på Saddam. Var han rar, blev hun mistænksom. Kom han med kostbare gaver, spurgte hun sig selv hvorfor. Hun lærte sig at lugte faren i Bagdad. Måske ikke så revolutionerende endda og uden al tvivl dagsordenen i mange ægteskaber og forhold i Danmark gennem årene. Her har vi så lige med en diktator at gøre, hvor der er doblet op. Så meget at Parisoula sjældent var egentlig bange for Saddam - , netop fordi der ikke vare mere at være bange for. Han havde allerede taget hendes liv.


Bogen er også kontrastfyldt. For vi får stemningsbilleder af nætterne i Bagdad, der, beretter bogen, kan være magiske, varme, glatte som silke og bløde som fløjl. Og hvor man kan sidde og have en lille chat med manden i månen. En romantisk kulisse til ondskab og vold, som beherskes af psykopater og snu intelligenser, der formodentlige har alting i sig, men bruger tingene på en måde, der fastholder undersåtter og udsete og de mindste farer i frygt, jerngreb og udslettelse.