Miraklet i Lego af Niels Lunde
Niels Lunde Miraklet i Lego 312 sider Politikens Forlag Der er ingen tvivl om, at overskriften på bogen er totalt dækkende, og at Danmark har fået en af de absolutte sværvægtere i journalistik og erhvervsmæssig reseach, Niels Lunde, til at forfatte et værdigt dokument om en absolut sværvægter i virksomhedsbilledet samt de magtkampe og røde ører og intriger, der trods alt har omfattet den store virksomhed. Og altså nu har valgt at fortælle os andre det, der nu tåler at komme ud i offentligheden. Er man til dokumentar og storhed og erhvervsjournalistik, så er bogen her naturligvis et must. Den er dog visse steder lidt prætentiøst solgt, idet forlaget eller forfatter på bagsiden omtaler bogen nærmest som en guddommelig krimi, at nu fortælles sandheden for første gang, og at ledelsen blev overtaget af den KUN 35-årige Jørgen V. Knudstorp. Man kan undre sig lidt over, at vi i bogen får at vide i en sætning, at moderen var pædagog, mens vi i samme sætning blive spist af med, at faderen blot havde sans for tal og de store linjer. Og at forfatteren havde bearbejdet Jørgen Knudstorp i en del år, før han indså det rigtige i, at nu skulle der en bog ud om Lego. Det har Niels Lunde åbenbart tage med som en del af den blufærdighed og ydmyghed, som også er repræsenteret i Lego. Det rigtigt interessant ved bogen er dog, at Niels Lunde lægger enormt vægt på Jørgen Knudstorps evne og vilje til at forstå sin virksomhed til bunds, og hvad det er for en glæde, som LEGO vil sprede omkring sig i de små hjem over hele verden, og at det er DET, der er kernen i virksomheden. I bund og grund er det altså ikke for at tjene penge, at virksomheden eksisterer. Men for at nå ud i de mange hjem og gøre en forskel. At pengene så følger med, det er jo bare dejligt. Men et frysegode. Det er til at forstå, og på den måde er bogen enormt berettiget i mange også små ledelser, hvis metier ofte synes at vakle lidt i kampen for at overleve. Bogen er utroligt let læst og meget informativ. Der er ikke mange kvinder i bogen, og man kan jo i forbifarten tænke lidt over det, når det nu i så mange hjem verden over afgøres af kvinder, hvilke jule- og fødselsdagsgaver, LEGO skal smide til barnet. Men det er jo nok en anden historie. EN ting mange erhvervsledere nok vil være temmelig uenig med Lunde i er, når han i slutningen af bogen mere end antyder, at dygtighed alene hos en topdirektør ikke kan gøre det. Vedkommende har også brug for held. Underforstået og direkte beskrevet er en af årsagerne til mirakelmagerens succes, at organisationen var villig til forandring, idet den stor midt i en stor krise. Altså manden var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det vil være et spørgsmål om tro, før man kan skrive under på, at en dygtig mand ikke med gode og effektive redskaber kan redde et slagent skib i søen under enhver hvirvelstorm.
|