Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger

En bog om misbrug for os alle . . .

Hanne Heger
Min vej ud af medmisbruget
20 år med en alkoholiker
142 sider
Kr. 199
Borgens Forlag

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Satset på det forkerte job. Boet det forkerte sted. Valgt den forkerte rejse. Hvorfor gjorde vi det dog. Hvorfor gjorde vi dog lige det? Hvorfor lod vi os dog udsætte for den smerte, ydmygelser, det store hak i selvværd, selvfølelse og integration, der følger med at vælge, hvad vi udmærket ved er dårligt for os.
Bogen legaliserer følelserne af nederlag, når vi vandrer den vej, vi ikke burde. I Hanne Hegers version handler det om den skyld, skam, der opstår i kølvandet af at være sammen med en, man ved, man ikke passer med, og som man hverken har lyst til at se på eller være bekendt over for sig selv eller andre. Psykologisk handler det om at være afhængig af noget, man tror er nødvendigt for en, og at der ganske enkelt ikke findes andre muligheder -, for det tema var velkendt for en som barn. Man blev mobbet og drillet og var nok selv ude om det . . . 
Hanne beskriver selv sin mand i bogen som en ven, der skal hjælpes, ikke en hun elsker. Men en som er i stand til at manipulere hende læsterligt og endda få hende til at tro på, at det er HENDES skyld, at han drikker.
Der er hårrejsende scener i bogen, og man skulle jo på sidelinjen nok kunne opfordre hende til at tage en dyb indånding og komme væk. Men det lader sig, som vi ved, ikke gøre så let, og vi behøver som sagt ikke gå længere til os selv, og hvor frygteligt vi selv i de små ting i dagligdagen kan få det over at tage de forkerte valg. Vi kan alle komme ud i situationer, vi ikke bryder os om, og har vi så et lidt for lavt selvværd oveni, så skal der ikke meget til for at havne i nogle ganske forfærdelige situationer.
De forbudte tanker er tro følgesvende i bogen, tanker om selvmord, mord, især en scene om selvmordstanker ved Middelhavet er meget stærk og helt filmisk.
I det hele taget er bogen meget levende og velskrevet, der er intet, vi ikke kan se for os, og krydret med næsten maleriske udsagn som et råb ingen kunne høre bliver bogen både poetisk og nærværende, men mest af alt beskriver den det helvede, man befinder sig i, når man snyder sig selv for livet, være glad og munter, ved at tro, at nærhed og intimitet handler om at tage sig af et andet menneske, hvis det er ondt imod en og ligegyldigt med ens velbefindende.
På et tidspunkt beskriver Hanne Heger sin situation som, at hun mistede evnen til at vide, hvad der var rigtigt og forkert. Den evne, tillader vi os at påstå, er nok aldrig rigtig blevet opbygget på grund af et mangelfuldt selvværd. Og det er her, bogen mestrer at tage sin læser ved hånden og fortælle, at vælger man noget, der er skidt for en selv, så er det hurtigere at gøre endnu mere, der er dårligt for én end at blive god til at vælge den rigtige vej.
Det er først mod bogens slutning og efter møde og samvær med endnu en gambler med hendes liv, at hun gennem tårer får et wake-up-call og påbegynder sin rejse ud på den anden side. Så er det, at Hanne begynder at leve det liv, der giver flow og mening, og hvor hun ikke længere skal holde sammen på noget som den perfekte familie med den isolation og selvfornægtelse, der ligger i at skjule en tragisk hemmelighed om mandens drikkeri. Selv om der er situationer, som åbenlyst nok fortæller, hvor galt det står til derhjemme.
Hanne kommer også ind på den evige skyldfølelse, man havner i, når man tager nogle valg, som går ud over børnene, bl.a. at tage den drikfældige mands parti for husfredens skyld -, og  svigter børnene.

Der bliver ikke lagt fingre imellem i erkendelse og selvudlevering af bogen, der må ses som dels et led i debatten omkring medmisbruget, men som nævnt også er en kam til alle vi, der får håret i maskinen, hvis vi vælger ting, der er usunde for os - enten af vane elller, hvem ved, måske endda bevidst, for at opnå penge, pension, prestige. Det KAN kun gå galt.
En fremragende bog der er hævet højt over ord som udlevering af andre, selvmedlidenhed og offerrolle. Hanne beskriver et liv, der var sandt for hende, og et liv, hun gerne vil ikke skal overgå andre. I en forfriskende, ofte prosaagtig stil og med et brændende engagement.