Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Min CEO-cookbook af Jens Moberg

Jens Moberg
Min CEO-cookbook
176 sider
Gyldendal Business

God, give us grace to accept with serenity
the things that cannot be changed,
Courage to change the things
which should be changed,
and the Wisdom to distinguish
the one from the other.

Living one day at a time,
Enjoying one moment at a time,
Accepting hardship as a pathway to peace,
Taking, as Jesus did,
This sinful world as it is,
Not as I would have it,
Trusting that You will make all things right,
If I surrender to Your will,
So that I may be reasonably happy in this life,
And supremely happy with You forever in the next.

Amen.

Sådan lyder den oprindelige Serenity Prayer ifølge mange skrevet af teologen Reinhold Niebuhr, som andre igen mener enten har hentet den eller ladet sig inspirere til fra ældgamle, filosofiske tekster. Den går i sin originale form både højt, dybt og bredt, og det føles derfor som noget af en åndelig amputering, når Jens Moberg har i sin nye bog har kogt den ned til, hvad også AA gennem årene har kogt den ned til:

God, grant me the serenity to accept the things I cannot change
Courage to change the things I can
And wisdom to know the difference.

Og den nedkogning er iørigt fremført første gang i 2003 af  Elisabeth Sifton, Niebuhrs datter.


Det lyder smart og hurtigt og velvalgt, men det er skrupforkert og meget overfladisk at fremføre versene på den hurtige måde. Det er en af de fejltagelser, der bliver brugt netop for at forsøge at erstatte den ene smartness i et stresset samfund med den anden.
Ærgerligt at det netop er ledelsesguruen Jens Moberg, der gør sig skyldig i denne fejltagelse eller hurtige fix, om man vil, i sin nye bog.
Det er ærgerligt, fordi det netop ikke mindst er de hurtige og smarte, der har behov for mindfullness, spirutalitet og åndelighed i hele dens dybde og bredde. Vi skal have hele spektret med for at forstå os selv og herudfra ændre os som mennesker mod noget bedre såvel på direktionsgangen som i receptionen.
På overfladen kan de to fremførelser af bønnen ligne hinanden. Men åndeligt og menneskeligt er der en kæmpeforskel.

Originalversionen adskiller sig fra den version, som er blevet udbredt gennem AA og andre fællesskaber, på tre punkter:

Der i den oprindelige version tale om et kollektivt os og ikke et induiduelt jeg.

Man beder således ikke om at få sindsro

direkte fra Gud, men om at få

nåde

til at acceptere med sindsro

hvilket er noget helt andet, der tildeler menesket en langt mere aktiv rolle end som passiv modtager af sindsro fra en højere magt. Hvad angår modet, så angår det oprindeligt noget, som bør ændres fremfor noget, som KAN ændres. Det muliggør derfor en mere aktivistisk indstilling og giver  mere råderum til til forandringen end hvis det, som ikke kan ændres, er givent som et uforanderligt vilkår.

Det fører måske for vidt i en kogebog at analysere sig frem til dette. Men udkrystalliseringen burde have fremgået. Det giver bogen et skær af overfladiskhed - det modsatte af det, som som Jens Moberg sandsynligvis vil - endsige er klar over overhovedet.

Ellers indeholder bogen såmænd en række gode og velmente råd til at kome i form, når man ønsker at leve det bedste liv. Men begrænser sig til sund  fornuft og effektiv bearbejdelse af dårlige vaner; når aldrig rigtigt ned i materien.

Selv om Jens Moberg tidligere er blevet ramt af blodpop, vælger han fortsat, skriver han, at leve et presset arbejdsliv. Tankevækkende. Det er jo netop stress og press der i den sidste ende afkorter vores liv. Det er det også, når man er et andet sted end dér, hvor man gerne ville være, som Moberg skriver om sit fravalg af samvær med familieskab tidligere, og om at man arbejder mere, end man burde, hvad han også er inde på, at han gør nu om dage.

Høm-høm, ikke særlig godt for den menneskelige udvikling, synes vi, men det er jo en temperamentssag.

Bogen er godt skrevet og kommer med de rigtige og politisk korrekte statements som, at du skal elske turen op ad bakken, dyrke motion som par,  dyrke motion med familien., en lang gang lækre og hurtige opskrifter på dagligdags mad, mennesket er skabt til bevægelse, konflikter løser op for mange ting osv. osv. En pæn bog med gode meninger, der vil passe på en strømlinet direktionsgang.

Provokerende og nyskabende er den dog ikke.