Metusalen af Flemming Dyrbye

Flemming Dyrbye
Metusalen
528 sider
Siesta-forlaget

Hold da kaje hvor kan den knægt skrive. Det er næsten for godt til at være sandt. Men sandt er det, at debutromanen fra Flemming Dyrbye er så levende fortalt, så medrivende og engageret, at den bliver vanskelig at leve op til for 2´eren, som vi trods alt må håbe er på vej.

Da den smukke og begavede Stine Jamie bliver udsat for sadistisk sexmishandling og efterfølgende myrdet, efterlader beviserne ingen tvivl om, at Christian Bjørnbo er den skyldige. Knap 8 måneder efter mordet lykkes det Christian Bjørnbo at flygte fra fængslet, og kriminalassistent Michael Niedermeyer får til opgave at opspore ham. I takt med, at kriminalassistent Niedermeyer sætter sig ind i sagen, begynder han gradvis at fornemme, at ikke hele sandheden kom frem under retssagen, og at mordet på Stine Jamie måske kun er en lille brik i et meget større puslespil med forgreninger langt ind i internationale forskningsmiljøer.
Tydeligvis er der nogle, der ikke ønsker, at sandheden kommer frem, og det er altså her, at Niedermeyer skal have en af sine ilddåbe med at opklare noget, der på forhånd ser ud som Davids kamp mod Goliath.

Matusalem kan virke lang, men den er det ikke. Den kan virke stillestående og dvælende, men den er det ikke. For der er en mening med detaljerigdommen, der aldrig bliver kvælende, men oplysende for det, der omgiver handlingen, og det er ofte vigtigere end handlingen selv. Solen finder vej gennem en sprække i gardinerne. Spyttet stod ud af munden på ham, da han hvæsede. Skægkradseri på en skægløs hage. Mange er beskrivelserne er yderst originale, og det er i høj grad med til at holde livet i romanen, der er af meget høj kvalitet.

Fin debut.