Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Magt or Pragt - enevælden 1660-1848
af Thomas Lyngby, Søren Mentz og Sebastian Olden-Jørgensen

Thomas Lyngby, Søren Mentz og Sebastian Olden-Jørgensen
Magt or Pragt - enevælden 1660-1848
330 sider
Gads Forlag

Denne bog er levende, den bevæger sig næsten hele tiden, den tager os med på gangene, slottene, rundvisningerne, vi står i folkeforsamlingerne. Det er det, der gør den til noget særligt og til en smuk bog. Den er særdeles omfangsrig, vi får mange informationer, så det er med at holde ørerne stive undervejs i det rigt illustrerede og på alle måder flotte opsatte værk.
De havde nogle sjove måde at få deres vilje på på det tidspunkt i historien. Kunne de ikke få eksekveret en dødsom ved at få fat i den flygtede dømte, så fik man lavet en dukker, der i dette tilfælde lignede Kay Lykke, en påstået majestætsfornærmer, og den dukke blev så eksekveret ved hjælp af "in effegie" - det vil sige som billede. Det vellignende vokshovede blev efter dommen in absentia henrettet med et sværd, hans våbenskjold knust af bødlen, dukkens krop trukket bort på en slæde, vokshovedet sat på stage, og så blev det ellers fremvist for penge. Alt blev gennemført for fuld musik i nærvær af kongefamilie, embedsmænd og soldater. - Det var i 1661, og Danmark var nu ikke længere det samme. Kongen havde al magt, og hans humør og dømmekraft kom til at bestemme over folk og fæ. Og ligesom for at understrege sine evner, fik kong Frederik III pågrebet Leonora Christina i Dover, nu da han ikke kunne få fat i Corfitz Ulfeldt, og fik hende smit i Blåtårn i 22 år.
Vi er mange, der kender historierne. Det, der dog tilfører denne usædvanligt levende bog den ekstra dimension er det engagement, hvori de enkelt stemningsbeskrivelser når ud over siderne: Hør blot de unge historikere fortælle:
"Den 13. april 1685 havde hoffets damer taget plads i Gyldenløves Palæ; nogle af de øvrige tilskuerere befandt sig i pladsens fornemme borgerhuse, andre blot i de tilstødende gader. Et mægtigt optog af ryttere klædt i rødt og blåt var draget afsted fra Københavns Slot, ledsaget af trompeter og paukers spil. på Kongens Nytorv skulle de dyste i ridderlige lege".
Vi ER der, vi ser på, vi DELTAGER. Det er det, der adskiller gode historiebøger fra fremragende som denne. At forfatteren tænker på sin læser og ikke kun kan historien på fingrene og remser op fra ende til anden. Når vi bliver skuespillere i enevældens dramatik og taget med som aktive publikummer i opførelsen af Kongens Nytorv, får lov til at give Versailles-kongen sin skjorte på samt være med i Rusland, da Katerina den Store udgiver sin 526 pagraf store instruktion i personlig erkendelse af, at enevælden var det eneste rigtige -, SÅ der altså noget ved at læse sin historie igen og igen. Hold da op!
Vi får mange facetter på enevældens historie rundt omkring i Europa, end det sådan lige har været tilgængeligt og i hvert fald overskuelige. Og alt fortalt med en kærlighed til den enkelte tid og et engagement i de enkelte hovedpersoner, så man som læser må betages og erkende, at sådan burde historierbøger mindst fra tid og i hvert fald til anden skrives. Blev det hverdagsudgivelser, blev det nok for ensformigt. Men det her, det angår jo også Enevælden . . . og skulle man være lidt vittig, så er det da rart at være aktør i lidt Pomp og Pragt.