Mænd - det bliver ikke bedre af Niels-Anton Rasmussen

Niels-Anton Rasmussen
Mænd - det bliver ikke bedre
50 sider
Historia Forlag

Her er lagt op til skæg og ballade samtidig med, at vi får os en griner over samfundets og mandens og kvindens lod som sådan, om hvordan vi bare ikke kan lade hinanden være, som dem, vi er, og hvad vi så kan gøre ved det, hvis vi mangler fokus og mening med tilværelsen.
Hovedpersonen i digtene her synes så håbløst opgivende, at kampen synes forgæves, hvís han overhovedet har tænkt sig at kæmpe.
DET er godt digteværk.
Scenen er sat hen over, at Niels-Anton Rasmussen dagligt i en årrække har gjort turen i bil fra sit hjem til arbejdet og tilbage igen. Så har han haft tid til at tænke over meningen med det hele, og det er altså blevet til en lang række digte.
Mestendels om de ydmygelser og forsmåelser, som er blevet digtningens person tilskikket gennem årene, meget på den hjemlige front og meget i form af seksuel kedsomhed og decideret mangel på den kropslige aktivitet.
Digtene fremstår klart og skåret ud i pap med bitterhed over, at det gik, som det gik, og at det ser ud til, at man må acceptere sin trange skæbne og gå i graven uforløst, hvor årene er gået, og at man som mand i huset og i verden nærmest er blevet reduceret til den nullermand, man ifølge konen aldrig kan finde alligevel.
Sølle pjok.
Man bliver provokeret godt og grundigt på sin mandighed og stolthed. Digtene rammer lige nøjagtig den side af læseren, der godt kan genkende sig selv - så meget, at man siger til sig selv - sådan må det altså ikke gå for mig.
Kort fortalt får man mere energi af at læse digtene, med omvendt fortegn, og det må man jo nok antyde er en lillebitte bog værdig.
Energi bliver det således til på den ubevidste måde, så man, hvis man ellers har lyst, kan fokusere på de dele af ens liv, der går knap så godt og svinger lidt for monotont, til at komme ud over stepperne og få sig et liv.
Man bliver arrig af at læse bogen. Er det fordi man kan genkende sig selv?
Vi tror det.
Hvad med denne her:

Kollegapresset
Altid på
Øjne slidt barneblå.
Karriere krav.
Fædrene Krav.
Fortrænger fattigrøvstanker.

Eller denne:

Hjernen propper til.
Et liv som ej du vil.
Gud og assurandørerne er strenge.
Du afleverer liv og penge.

Efter læsning af digtene har vi kun ét at sige - Mand - gør noget ved dit liv hvis det ikke helt svinger.