Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Månekvinden af Henrik Falk


Henrik Falk
Månekvinden
102 sider
Forlaget Helle

Der er masser af volumniøs besættelse i denne vidunderlige lyriske fortælling om kærlighed. Som man kan spørge om så ER en kærlighedshistorie og ikke mere en lektie udi blind og ekstrem besættelse så stor, at det netop ikke KAN være kærlighed. Det ser vi til undervejs i læsningen, når vi gør pauser og eksistentielt får reflektioner over, hvad alt det her med elskov, interesse, forelskelse og kærlighed har gjort for os og ved os.

Vi er i lyrikkens og mytologiens verden. Verden og historie handler denne gang om en mand, der på en af hans rejser møder Månekvinden, som fortærer hans krop og sjæl, besætter ham og gør alt det grimme og grumme og samtidig smukke og livsbekræftende ved ham, som kærlighedens og besættelsens sande ofre - os i den virkelige verden - kender alt for godt til.

En altopslidende opmærksomhed mod erotikkens og kærlighedens univers giver hovedpersonen nogle knæk undervejs i livet, som skubber ham længere og længere ud. Også selv om Henrik Falk forsyner ham med en beskyttelse "mellem hyldens blomster og flyvende sommer". Han mister alt, bortset fra livet, som han har tilbage, og så er det, at "jeg ser livet vækkes i dig og det, jeg har fået i stedet".

Fra sanseløs beruselse til nøgtern betragtning. En stor præstation af Henrik Falk, der gennem poesi har givet os indblik i forelskelsens forblændelse, erotikkens betagelse, kærlighedens magt, hvor den elskede får total kontrol og dominans over den undergivne, som vil vente i flere år, som vil tilgive meget, som bliver rystet over sin egen svaghed, og som bliver SÅ skuffet over, at den elskede blot gjorde det hele for egen vindings skyld.

Vi hænger ikke i sanseløs indlevelse og ørkesløse jokkerier i følelser, og hvad man føler ved at føle, som man gør. Der er sat en række scenarier op, som bliver beskrevet med nogle reaktioner og følelser, så bliver den lukket, altid godt og ofte med et overraskende twist der bringer en hastigt videre til næste side.

Velgørende og godt gjort.

"Kærlighedens smerte knuser langsomt mit hjerte, blodet løber ud i sandet og ud i vandet, og alligevel bliver jeg hos dig, som den mand der elsker dig, for altid".