Livsglæde - en selvbiografi af Margit Sandemo

Margit Sandemo
Livsglæde - en selvbiografi
336 sider
Jentas

Disse ungdomsår, hvor man ikke blot skal finde en livsledsager, men også vælge en vej i livet og er bange for at satse forkert og ikke finde det rigtige arbejde, de år er utroligt svære for en menneskesjæl. Alt hvad jeg foretog mig mislykkedes; jeg formåede ikke at finde ud af noget som helst; jeg begyndte at spekulere på, om der ikke var nogen plads til mig i livet; jeg duede jo ikke til noget.
Sådan skriver Margit Sandemo, forfatteren til Sagaen om Isfolket og Spindelvæv,  adelsdamen og digeten der begyndte at skrive romaner som 40-årig, måske som terapi, måske for at skifte spor fra et yderst dramatisk liv med voldtægter og hukommelsestab.

Sproget i biografien her er ærligt, oprigtigt og vedkommende, og uanset hvilken side, vi slår op på, hvor vi end vender os hen i bogen, så er der som i de citerede linjer øverst noget at hente folk, nogle gange i bestemte aldersgrupper, nogle gange generelt. For hvornår bliver man enig nogle sikker, hvis man reflekterer, sikker på, at man træffer de rigtige valg, hvornår slipper man, hånden på hjertet, nogensinde angsten helt for at vælge forkert.
Man bliver mæt på en god og sund måde af et menneske, der har oplevet lidt af hvert her i livet, og som ikke har noget imod at dele sine erfaringe med de læsere, som gennem årene har fulgt hende. Hun skriver smukt og let fra leveren, og man gribes ind i den livsbane, der nu bliver hendes lod.
Der er fine billeder af en skrøbelig opvækst, stemningsbeskrivelser ved Mäleren, en af Sveriges største indsøer, vi er med til at indfange højfolkets køer, og vi får at vide, hvordan det så var på en pigeskole, og at Magit godt kunne lide drenge - - - bare ikke for tæt på.
Et flot portræt af en flot forfatterinde -; hvis pointer gennem bogen normaliserer mange unge og midaldrende menneskers tankegang og usikkerhed.