Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Wiliam Demant PDF Udskriv Email

Claus Nielsen og Cecilie Wallengren
Wiliam Demant
167 sider
Politikens Forlag

 

Det er ikke bare historien om en eventyr, vi finder i bogen her. Det er historien om et bredt stykke erhvervs- og kulturhistorie i Danmark, fortalt klart og tydeligt. Vi får mange godbidder at vide i parentes, hvilket er en af bogens helt store styrker. Bl.a.  at der ikke var mange alene timer for datidens unge par, at William Demant sandsynligvis fungerede som diskret investor i det selskab, som en vis Harald Plum trak store dele af dansk erhvervsliv med sig ned, vi får mange detaljer om datidens store erhvervsfolk, deres fester og selskabeligheder, fine fotografier både fra Skagen, hvor jetset og kunstnere levede det søde liv, fra Københavns Gammeltorv samt fra de væsentlige nedture, som også var en del af heldige og uheldige forretningsfolk, datidens store var plaget af. Og så en illustration af et gustent stykke papir, som Wiliam Demant i begyndelsen af 1900-tallet betalte 200 kroner for og dermed kunne kalde sig grosserer. Vi hører om en af Demants venner, som grundlagde Daells Varehus, og vi hører også om det festlige og farverige København - fra Palace Hotel, til D´Angleterre og restaurant Nimb, trækplastre for det københavnske borgerskab.
Bogen er opbygget med en blanding og grundig men kortfattet tekst og et væld af fine billeder og illustrationer, i farve og sort-hvid.
Et pænt lille i Danmarks erhvervshistorie.