Majbritte Ulrikkeholm
Pilgrim i hjertet
399 sider
Historia

En hyldest til livet, længslerne, lyset og stjernerne inde i en selv.  Majbritte Ulrikkeholm kan noget helt suverænt med sproget og efter alle de år med sang og musik har hun i sin nye bog leveret det ene pragtværk efter det andet, der giver stof til eftertanke om ens eget liv og grund til beundring for, at en forfatter har arbejdet så meget med sig selv og sikkert også med sproget, så bogens 399 sider er den ene sublime nydelse efter den anden.

Bare nævnt i flæng: 

Her er historier om en kærlighedens engel, der banker på ens hus og gerne vil bo der, men som ikke kan, fordi huset er besat af fortid og fremtid. Først skal det renses, før kærligheden kan komme ind. Her vendes i en håndevending spørgsmålet om "hvad vil jeg med mit liv" til det mere smukke og universelle "hvad mon livet vil med mig"? Her er smukke beskrivelser af forskellen på at føle velvære, hvis man har en fin kjole og flotte solbriller på, og så det at føle sig rig, når rigdom kommer både indefra og udefra.

Her er en fin tekst om forladthed og om det sår, det giver gennem livet, når man siger farvel til sin mor.

Majbritte fortæller os klart og tydeligt forskellen på perfektion og perfektionisme. Det første er en god, konstruktiv og positiv ting. Det sidste er en besættelse. Flot fortalt. Klart og enkelt.

Også ordet disciplin bliver taget under behandling, idet i ordet nemlig indgår ordet discipel. Ligesom ordet opgave, der i virkeligheden er en gave, man giver sine elever, på vejen op. 

 Klare og enkle budskaber er i det hele taget Majbrittes styrke, og så den enorme kreativitet og kunstneriske, der ligger i på et meget højt niveau at sammensætte oplevelser, glæder, sorger, kærlighed til ord, der er så smukt sammensat, at man nærmest kan bruge bogen som en dosis daglige vitaminer.

"Tekster til fordybelse og eftertanke i Sjælens Have" hedder det ydmygt på bogens bagside.  Vi skal love for, at vi her har med en kunstner at gøre, der får os til at se indad.

 Bogen er en dør ind til ens inderste, en port ind til det lille menneske, man oprindeligt VAR og stadig ER, men som omgivelser, opdragelse og samfund.

 Samtidig styrker den intellektet, idet den sprogligt udfordrer en og begaver ens ånd, udsyn og perspektiv.

Man kommer til at gå langsommere, bevæge sig med mere naturlige skridt og mærke mere efter, hvordan man skal relatere til livet efter at have læst om pilgrimmen i hjertet.

Mere er der ikke at sige lige nu. Udover at samlet set må den nye udgivelse anses for et fantastisk værk.