Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den kyniske idealist PDF Udskriv Email

Gary Tillery
Den kyniske idealist John Lennon
214 sider
Lemuel Books

Sjovt at læse at det var i Bob Dylans selskab, at John Lennon for første gang røg hash og på den måde udvidede sin bevidsthed mod det mystiske og spirituelle, og sjovt at læse, at han ved samme lejlighed på kynisk - og oprigtig vis - nedgjorde Mester Dylans egne tekster ved at fortælle ham rent ud af posen, at det var kompositionen, musikken, soundet, der betød noget.
Mødet mellem de to intellektuelle kapaciteter fandt sted i august 1964 på et hotelværelse i New York. Beatles og Dylan var to af de dominerende navne på verdens musikscene - og et møde mellem dem syntes uundgåeligt - som iøvrigt det syntes år senere, da Beatles skulle møde Elvis i Hollywood.
Det er uomtvisteligt, at mødet med Dylan - på trods af den manglende ophøjethed i dialogen mellem de to - var med til at nære den intellektuelle side af John Lennon og ireliefsætte den afsindige materialisme, der fulgte med Beatles abnorme verdensberømmelse og deraf følgende goder. Mellem sine turneér og pladeindspilninger fordybede han sig i lekture i sin Weybridge-residens i London og forsøgte at skabe sit eget univers langt fra The Beatles og det hysteri, der fulgte hermed. I disse år blev poeten, mystikeren og den skarpsindige spirituelle mand og menneske skabt ved hjælp af sin selvvalgte periodevise isolation med familie og bøger forfattet af de store psykologiske mestre som Freud og Reich.
Spændende læsning, afsindigt spændende læsning som står i denne meget velskrevne og tankevækkende bog, der som sidegevinst til beretningen om legenden John Lennon får dybsindigheden frem i os selv og taler til og tricker vor egen intellektuelle og spirituelle side.
Bogen udmærker sig ved at beskrive perioderne i John Lennons liv med efterfølgende forslag til gennemlytninger af de tidstypiske Lennon-sange, så man på den måde kan følge udviklingen i hans liv og hans kompsitoriske bevægelse med sindet som afsæt.
Udover en meget grundig og kærlig gennemgang af Lennons liv og de påvirkninger, HAN var udsat for, indeholder den også fine ubevidste og bevidste antydninger af, hvad John Lennon egentlig ville med sine påvirkninger til verden. Man må finde det i sig selv, som man ønsker at finde i verden. Freden skal komme indefra. Ændringerne skal komme indefra.
En superbog om mennesket og fænomenet som realist, idealist og kyniker, der i denne sammenhæng blot handler om at leve ud fra sit autentiske jeg uden hensyntagen til de normer og konventioner, verden er bygget op på, og som vi dagligt understøtter ved at forsøge at leve op til omgivelser og forventningernes pres.
Bogen er samtidig et dejligt opslagsværk med årstal, og så er der så mange sandheder og oplæg til livsformer af Mr. Lennon himself, at det endnu en gang bliver forståeligt og tydeliggjort for os, hvad myten John Lennon er skabt af.