Vil man en tur ud i dansk musikliv med tilbagevirkende kraft, og vil man have et rigtig godt kendskab til, hvilket sammenhold, der har været i branchen, og naturligvis hvad der har drevet multimusikeren Peter Abrahamsen, så skal man have fat i denne uhyre velskrevne bog om manden, der begyndte som teenageidol, og som idag flere menneskealdre senere stadig er optaget af at udtrykke sig i kunst, ord, musik.
Vil man på en rejse gennem tressernes og halvfjerdsernes pladeselskaber som Sonet og CBS, vil man se et avisudklip, hvor Pedro Bikers navn staves Biecker, se masser af hedengangne opslag og billetter fra diverse koncerter, og vil man have at vide, hvorfor det i pressen så ud som om, der altid var ballade ved rockkoncerter, så skal man absolut også have fat i bogen. Den er bedre end et leksikon og er begavet med en fortrinlig indholdsfortegnelse, hvor man blot ved at lade øjnene rende ned over den, finder så mange navner og steder, at minderne passerer som en dejlig rejse gennem den ungdom, man havde midt i al turbulensen med musik, kærester, job og bolig. Abelone Glahn har lavet et meget stort og flot arbejde. Man kan sige, at hun bør også være den nærmeste til at vide alt om Peter, idet hun er gift med ham, omvendt skal man vel egentlig lige gennem en vis blufærdighed og grænser, før man kan sætte ord på fortiden og samtiden med den, man elsker. Det er virkelig klasse at læse, at Peter købte sit første nodekladdehæfte hos musik- og boghandleren Martin Nielsen på Falkonér Alle på Frederiksberg (hvor også nærværende boganmelder købte sine første plader), det er sjovt at læse om, hvor Peter ved nærmest et tilfælde fik lov at interviewe Willie Nelson på en løbetur, det er inspirerende at læse, hvordan om alle de store stjerner kom i Sweet Scielence, hvordan Jan Toftlund elegant og poetisk oversatte Evart Taubes Flickan i Havanna, at læse hvordan Chuck Berry ikke stolede på den hvide mand og skulle have halvdelen af sit spillehonorar i kontanter, såsnart han landede i København, og hvordan Peter Abrahamsen siden blev indkaldt som vidne i USA i en Chuck Berry-sag netop arrangeret af det amerikanske skattevæsen.
Men njet, den gode Peter kunne ikke komme ind i USA på almindeligt visum, da han var blevet medlem af DKP, hvilket han foreholdt de amerikanske skattemyndigheder, der så godt kunne få Peter ind og ud af USA alligevel; det hele blev ikke til noget, men det er da en god historie.
Det er det også at læse, hvordan Doors-forsangeren Jim Morrison ankom til en koncert i Københvavn i allersidste øjeblik, hvor bandet var gået på scenen for at spille det første nummer. Bogen er rigtig underholdende, spændende og godt researchet, og det eneste, vi har fundet, som kan diskuteres er, om Landbohøjskolen, hvor der er taget billeder af Peter, nu også kan siges at ligge "inde midt i København", når den vitterligt ligger på Frederiksberg. Ellers må vi sige, at her er tale om en godbid af minder og en perlerække af begivenheder, der har været såvel skelsættende som procesorienteret i et musikliv, hvor Peter har prøvet rigtig meget af det meste, fra teenageidol, over impressario, til direktør, og til udøvende kunstner. Peter har desuden en skrivetrang, som rækker ud over at skrive en sang: Han vil gerne kunne levere en vare, som andre kan bruge, og som vi kan tage med hjem fra spillested eller fra CD-afspiller ind i hjertet og leve på i mange år. At leve og genleve musiklivet i ord og billeder gennem de forgangne mange år, det kan vi bestemt også med bogen her. Bravo.
|