Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Evas sidste nat PDF Udskriv Email

Øbro og Tornbjerg
Evas sidste nat
320 sider
Politikens Forlag

Forfatterparret Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg vandt i 2010 Politikens Store Krimikonkurrence med bestselleren Skrig under vand, der i 2011 blev fulgt op af Djævlens ansigt. Begge bøger er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland, Norge, Polen og Island. Denne gang finder vi en Katrine Wraa der er suspenderet, men det betyder bestemt ikke at hun keder sig. Et mord på en kvinde i nutidens Rusland viser sig nemlig på mystisk vis, at hænge sammen med gamle hemmeligheder om Katrines forældre.
Det går derudaf med spænding og dramatik, sans for detaljer og varmt overblik. En god læsning til lange vinteraftener. En psykoligisk thriller og en stramt og godt komponeret krimi.
Bogen lever klart op til forventningerne og er en af de bøger, man bare skal læse, hvis man interesserer sig for krimi-genren. Plot, miljøbeskrivelser og dialoger er troværdige, og bogen skubber handlingen fremad.

Gode miljøskrivelser i glimt fra såvel Peblinge Dosseringen, Kartoffelrækkerne og Istanbul, beskrevet let og elegant, så man bare får et snert af at være der. Let og luftigt. Som beskrivelserne skal være i en god thriller.