Rachel Simon
Historien om smukke pige
372 sider
Punktum

Der er enorm skrivelyst og stor iver i at ramme sproget så præcist og vedkommende, så læseren bliver påvirket og følelserne berørt. Det lykkes til fulde i en bog, der er lige dele bred, amerikansk, hvilende roman og en smågyser, hvor man beundres over opfindsomheden.

Det er 1968. En stormfuld aften i en lille amerikansk by banker det på døren hos Martha, en pensioneret skolelærer og enke. Da Martha åbner døren og ser to gennemblødte mennesker, ændres hendes liv for altid.

Lynnie, en ung udviklingshæmmet kvinde, og Homan, en sort døv mand, er flygtet fra Skolen for de uhelbredelige og evnesvage, en brutal institution hvor mennesker med handicap bliver efterladt til at sygne hen. Men parret er ikke alene. I sin favn, indsvøbt i et tæppe, holder Lynnie en nyfødt pige. Få minutter senere banker politiet på døren og Homan flygter ud i mørket men Lynnie bliver fanget. Inden hun bliver ført tilbage til skolen iført håndjern hvisker hun to ord til Martha: "Skjul hende."  

Sådan begynder Lynnie, Homan, Martha og lille Julias episke rejse. Uoverkommelige forhindringer har splittet dem ad, men gennem årtier drages de igen mod hinanden på grund af en usagt pagt og en ekstraordinær kærlighed.

Se, DET er et oplæg til en roman der vil noget. Det lykkes forfatteren at få læseren med op i luften og gennem plot og endelser at få os helsstøbte ned på jorden igen.

Forfatteren er en skarp iagttager og beskriver, ligegyldigt om det er, når en af hovedpersonerne spiser en sandwich, eller når vedkommende træder ind i et rum med en disk og et kasseapparat.

God sans for detaljer, mens også humoren presser sig på som livagtig følgesvend.