Kim Thúy
RU
155 sider
Gads Forlag

Det her er litteratur på et meget højt niveau. På stort set hver eneste side bliver vi præsenteret for metaforer og overførte sætninger, som med dobbeltbetydninger beskriver livet, som det er, og samtidig en længsel efter forandring og udtryk for ubeskrevne dele af menneskelivet.
Han havde mistet et idol. Det havde jeg ikke. Jeg mistede hverken mit idol eller min konge., kun en ven der fortalte sin historie om kvinder, om politik, om malerkunst, om bøger og især om letsindigheder, for han var ikke blevet gammel,  før han døde. Han havde standset tiden ved at blive ved med at more sig, levet indtil det var slut, med samme letfærdighed som en ung mand.
Man begejstres over at en forfatter kan skrive så flot og helstøbt hele vejen igennem og gyser ved de livsbetragtninger, som dukker frem mellem linjerne og op gennem vores hud.
Ru er Kim Thúys selvbiografiske roman - en lille strøm af erindringer, som slingrende bevæger sig fra barndommen i krigens Sydvietnam til livet i eksil i Canada. Og undervejs følger vi hende og familien på flugt i båd over Den Siamesiske Bugt, i flygtningelejren i Malaysia og på rejsen tilbage til Vietnam som voksen. Og vi hører om de stærke følelser, hun oplever som mor, spejlet i erindringen om hendes egen mor. Thúys fortælling springer ubekymret i tid og sted og følger sin egen indre logik, hvor slutakkorden i hvert erindringsglimt, fører ubesværet videre ind i det næste. Det giver fortællingen sin helt egen spontane rytme, som man som læser villigt lader sig vugge ind i. Og alt er skildret med både humor og alvor - og et kniv­skarpt blik for små hverdagsdetaljer, der ofte senere viser sig livsvigtige.
Bogen er en eyeopener, et godt stykke litteratur at have ved siden, når man skal have andre indtryk til livet end bare det at gå igennem det. Men også se det med øjnene på en kvinde, der har oplevet megen lidelse, og som formår at se sin skæbne i perspektiv.
En skøn bog.