Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Komponisten Poul Frederik Oldenborg Poulsen PDF Udskriv Email

 

 

 

Gete  Bondo Oldennborg Maaløe
Komponisten Poul Frederik Odenborg Poulsen
190 sider
Forlaget Ådalen

Det er rart med den slags litteratur her, som egentlig er en kærlig og familiær hyldest til et familiemedlem med kunstneriske begavelser og åndeligt, udviklet format.
Bogen om præsten og komponisten Poul Frederik Oldenborg Poulsen indledes med en interessant slægtshistorie; han var sønnesøn af en dansk konge. Da han skulle beslutte sig for en levevej, stod valget mellem præst eller musiker. Han valgte ´den sikre levevej´ og dyrkede musikken sideløbende. Han var en usædvanlig musikalsk begavelse, både som pianist, organist og komponist. To CDer med hans sange og instrumentalmusik er indlagt. Solisterne er: Sanne Kolman, sopran Mette Østergaard, mezzosopran Morten Wang, baryton Mo Yi, violin Lars Fløe, klaver Jørgen Hald, klaver Per Skriver, orgel.

Det er lige før, det er en hel slægtsbog med linjer til det og det familiemedlem og en bunke forskellige, og meget kærlige digte om livet, kærligheden, længslen og sorgen. Hvordan store interesser udi det musikalske kunne forenes med præstegerningen vidner om et stort, menneskeligt format. Det format bliver beskrevet tydeligt i bogen, der også kommer ind på, hvor forfærdeligt det er, når forældre tager beslutningen om at flytte fra et sted til et andet -, og børnene står grædende og må give det liv op, de har.
Sådanne episoder må være med til at forme en gerning som ånds- og musikmand. Det er et priviligie at få lov til at læse med fra sidelinjen om, hvordan humoren også har udviklet sig over åre fundet sin plads i forfatteren: Grisene sagde mig ikke så meget, selv om de siger temmelig meget!
Bøger som denne giver bidrag til refleksion over, hvad man måske selv kommer af. Hvordan var det med ens eget ophav og familie bagud. Den kommer på et godt tidspunkt, hvor æteren og udsendelser i TV er fyldt med historier om, hvordan såvel kendte som ukendte søger tilbage i tiden og finder ting, de ikke vidste.