Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Den spanske borgerkrig PDF Udskriv Email

Torben Riis Petersen
Den spanske borgerkrig
337 sider
Informations Forlag

Med en fin indsigt og meget afbalanceret sprogform bringes vi ind i historiens vingesus og får levende beskrevet, hvordan spændingerne mellem magterne i Europa på et tidspunkt finder sin ventil - denne gang i form af den spanske borgerkrig.
Helt nøjagtigt blev den indledt den 17. juli 1936 med et kup mod den siddende regering og sluttede i marts 1939 med sejr til den fascistiske leder General Franco og er blevet opfattet som et forstadium til Anden Verdenskrig.
Begge parter i krigen fik hjælp udefra. Franco fik hjælp fra Nazityskland og Mussolinis Italien, mens regeringen fik støtte fra frivillige verden over, der gik ind i Den Internationale Brigade for at bekæmpe fascismen. Mange danskere deltog i kampene mod Franco og en fjerdedel af de danske spaniensfrivillige, der for en stor del bestod af unge ufaglærte arbejdere og sømænd, omkom i krigen. Den Spanske Borgerkrig er traditionelt blevet betragtet i et meget idealistisk lys, men Torben Petersen gør i denne bog op med myterne og kaster et skarpt blik på begge fronter i krigen med fokus på de strategiske og militære detaljer fra slagmarken, de menneskelige dramaer og mange af de danskere, som deltog. En uomgængelig bog for alle historieelskere.
Og også for andre, der er nysgerrige efter at vide, om det, som mange måske stadig går rundt og tror, er en isoleret tilstand i et hjørne af Europa, i virkeligheden blot er en slags åbning for internationale spændinger og grænseoverskridende ballaster, som på et tidspunkt ganske enkelt må bringes til ophør gennem ekstreme blodsudgydelser.
Selv om vi tror, vi kender rigtig meget til historien og optakten, så får vi hele tiden nye ting at vide, eller i hvert fald er stoffet så gennemarbejdet og formet med differentierede approaches, så historien bliver levende med nye anekdoter omkring de internationale brigaders opmarch i det russiske bagland som til, at Italien allerede meget tidligt gav forhåndstilsagn om våbenhjælp og dermed mere eller mindre officielt blandede sig i den spanske borgerkrig.

'