Jens Ravn
Lucifers hævn
261 sider
Viga

Det synes som om, at hvert eneste afsnit i Lucifers hævn har en historie, indhold, noget vedvarende, noget man kan bygge videre på. Det er blændende fortællekunst at kunne tilbyde læseren en flot miljøbeskrivelse og en situationsrapport, der nærmest lader læseren tro, at man er på stedet omkring personen selv.
De to ting i skøn forening får Lucifers hævn til at gå op i en højere enhed og forme sig til en blændende historie og nogle vidunderlige timer i læsestolen.

Lucifers Hævn er beretningen om hævn der trækker sporene tilbage til 2. verdenskrig. Provinsbyens indbyggere er opskræmte over en række mord begået af en tilsyneladende galning. Siv, sognets præst, er både truet og drivkraften i opklaringen af drabene. . . . 
 Jens Ravn var i mange år en central figur i dansk film som instruktør og producent. I dag skriver han og debuterede 2011 med den anmelder roste roman Gæsten, som er anmeldt af Bogsyn her.
"Siv sad på kontoret med de digitaliserede kirkebøger på skærmen". Vi ved nøjagtigt nu, hvor vi er, og hvad der laves. "I hovedgaden svajede juledekorationerne hid og did i december i blæsten" .  Det samme her. "Han prøvede at finde på noget klogt at sige, men tankerne kredsesde om sex". Så ved vi nøjgagigt, hvad det hele handler om. Og når historier fra 1943 og steder i Vestervig, Vejrup og andre steder i Danmark bliver åbenbaret, så føler vi os trygge og på hjemmebane samtidigt med, at vi får en god historie serveret.
Birthe Fisker, Lilian, Siv, Gunnar Petersen, Jacob, Vera og Kamma, der er Thovalds nabo, Emil Årestrup og Jenny, ja et persongalleri så langt som et ondt år, men vi kan stort set huske dem alle, når bogen klappes i, og det kan vi, fordi hvert et navn er tilknyttet en velbeskrevet hændelse, som har ramt os ude over scenekanten. Og er de ikke det, så indgår de naturligt i konteksten i en sidebemærkning eller to nok til at favne dem ind i en troværdig handling.
Flot arbejde.
Udover at være en blændende og spændende krimi med et sejlivet tværsnit tilbage i generationer og historie, så er det en bog, der gør indtryk, fordi den er delt op i småbidder, mindre forløb bogen igennem, som vi kender fra forfattere, der vil have læseren med og ikke bare fortæller for egen skyld.