Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Willie Nelson - Amerikas Stemme PDF Udskriv Email

 

Christian Braad Thomsen
Willie Nelson - Amerikas Stemme
391 sider
Tiderne Skifter

Det er vel en smagssag, om hr. Nelson virkelig er den største country-stemme i Amerika. Det skriver forlaget på bagsiden; lad dog lige det være op til læseren at vurdere. . . .
Ellers er der tale om en fantastisk gennemgang, ikke så meget af Nelsons produktion men mere af genren gennem et halvt århundrede, hvor det vrimler med navne som Kris Kristoffersson, Roy Orbison, Waylon Jennings, Patsy Cline og deres store sange. Samtid med at mange af datidens store studiemusikere får masser af spalteplads i en bog, man bliver hengiven af, - hengiven til fortolkerne og folkene bag fortolkerne.
Christian Braad Thomsen er for meget Kloge Åge i bogen og benytter utallige lejligheder til at fortælle, hvorfor den og den gruppe mennesker sammen fungerer meget bedre end de og de mennesker sammen. Hvorfor tre sange med Julio Iglesias og Willie Nelson er tre udgivelser for meget, og hvorfor et album holder, mens et andet ikke gør. Det er lidt for meget at gøre sig til smagsdommer på den måde; man vil kunne sige, at sagligheden burde være nok.

Hr. Braad Thomsen mener ved sine sandsynligvis fulde fem, at en enkelt sang af "Merle Haggard har jeg altid haft svært ved at forlige mig med", og det er Sweet Jesus, hvorefter han ellers giver sig ud på et sandt korstog mod kristendommen og lammets blod og givetvis ikke fatter en brik af, at der er noget, der fungerer rigtig godt for nogle mennesker, nemlig tro. Han tilsidesætter simpelthen menneskets behov for et sådant åndsliv. Og så kører forfatteren ud af en tangent om, at når nogle mener, at Jesus elsker en præcist, som man er, har det noget at gøre med, at man aldrig fandt et menneske, der gjorde det.
Tilbage til Merle Haggard, og man kan undre sig over, at Merle ikke bliver skudt sønder og sammen for sangen Okie from Miscogee, der havde voldsomme, politiske undertoner, og som hængte en hel befolkningsgrugruppe af "flippere" ud, og som Merle og Willie har optrådt med sammen, og som blot får en bemmærkning om det underlige i, at Willie Nelson kunne mistemme sangen, der indeholder teksten  We dont smoke marihuana in Muscogee.
Sådan er bogen fyldt med inkonsekvente og diskutable holdninger; de er meget lidt klædelige i en ellers fin, veldrejet og sober gennemgang af et stort kapitel af USAs musikhistorie.