Den tredie Antikrist |
![]() |
![]() |
![]() |
Mario Reading Fantastisk spændende. En thriller ud over det sædvanlige. Fordi den indeholder elementer af historiens vingesus, af fremtidens skræmmebilleder, af nutidens oplagte tvedeling mellem ondskab og hæderlighed, nedrighed og ægthed. I Moldovas bjerge lovprises en nådesløs tyran som den tredje, den endelige, den genkomne Kristus. I en sigøjnerlejr i Rumænien kunne en kvindes ufødte barn ændre historiens gang. I stinkende, bundløst hul i Mexico lover fire søskende hinanden, at de vil hævne sig. Kun Adam Sabir, som værner om Nostradamus forsvundne profetier, ved, hvem Nostradamus forudså som den tredje Antikrist. Kun Adam Sabir ved, hvad der sker, hvis den moldoviske Kristus, det lille sigøjnerbarn og de hærgende søskende mødes i deres strid. Kun Adam Sabir ved, hvad der skal til for at redde verden fra ragnarok og udslettelse ... Optakten til bogen er dramatisk, og den lover ikke så lidt. Den kan virke langtrukken især i starten, og som alle episke værker med den brede fortælling skal man indstille sig på ikke at få noget forærende, men at man bogstaveligt skal holde øjnene dramatisk åbne for at kunne følge med. Man kan indvende, at det tredie bind her i serien er skåret en anelse for meget over en forudsigelig og mekanisk læst, så bogen ved visse lejligheder kommer til at fremstå livløs og uden kød og blod. Sprogligt kan man indvende, at den visse steder ikke er afvekslende og helt i top. Visse steder går der lidt for mange gentagelser i sproget. "Han beskrev de sidste fem dage på hospitalet, så godt han kunne. Han prøvede at besvare spørgsmålene så godt, han kunne". Her kunne man med for at variere sproget med fordel have brugt vendingen "efter bedste evne". |