Billy Graham
På vej hjem
206 sider
Prorex

Den gør noget ved en, den her bog. At have et vist tilknytningsforhold til en kirke, trækker ikke fra, efterhånden som man kommer igennem bogen fra en af de meget kendte prædikanter gennem tiden. Der er naturligvis rigtigt mange synspunkter og meninger fra Billy Grahams eget liv, og heller ikke uden humor er han. "Jeg har nok at gøre med at få mine sko på hver morgen", kommenterer han en japansk opfindelse, der skulle kunne give superkræfter til de ældre, hvis man ellers iførte sig en dragt med en vægt på 33 kilo:-)))
Ganske morsomt.
I På vej hjem indvier Billy Graham os i sin egen oplevelse af at blive gammel. Med visdom og et hav af bibelcitater, der passer ind i konteksten, deler han sine personlige erfaringer om at opleve gradvis legemlig svækkelse, samtidig med at han er lige så stærk i sin overbevisning om at fuldføre det gode løb og nå godt i mål, som han var i sin ungdom. Han giver naturligt nok også del i sin forventning til det øjeblik, hvor han vil blive genforenet med sin hustru Ruth i deres himmelske hjem. Årene i den sidste del af livet kan blive nogle af de mest frugtbare og tilfredsstillende: »At ældes i krop og sind er en naturlig proces. At ældes med værdighed er derimod et valg«, siger Graham. Det er muligt for alle, når man har hjerte og sind rettet mod ham, som er fuld af nåde, Herren Jesus Kristus, siger han.
Den skal man som ikke-kristen vist lige sluge, men budskabet når også ud over det kirkelige, hvis man ikke lader sig skræmme og er åben over for, hvad der muligvis kan hjælpe en i livets efterår.
Billy er god til at komme med anekdoter, der rammer plet, bl.a. om en ung mand, hvis far i sønnens nye hus ved hjælp af egen styrke, fokusering og viljekraft satte en fryser ind i køkkenet. Først tænkte sønnen på den gamles ryg, så fik han pludselig respekt for den gamle, der var stolt af sin handling. Man kan jo endnu.
Unge mænds pryd er deres kraft, de gamles ære er det grå hår, hedder det i bogen med et citat fra Ordsprogenes Bog i Bibelen.
Sådan er det hele vejen igennem bogen. Visodomsord og kraft:
Vi burde ikke bruge så megen tid på at tænke på os selv og vores egne svagheder. Vi skulle hellere tænke på Gud og hans styrke.
Er man ikke til salmesang og bibelvers, kan man springe dem over og erstatte Gud med kærlighed, familie, det kollektive, whatever.
Nu vil bogen nok i rigt mål blive læst af netop stærkt troende. Men kan altså absolut også med fordel tåle at blive læst af mange andre.