Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

Det uperfekte menneske /3 af Jørgen Leth

 

Jørgen Leth
Et hus er mere end en ting
Det uperfekte menneske/3
243 sider
Gyldendal


Jørgen Leth leger her i titelbladet med drømmenes symbolik. At et hus er mere end en ting og netop symboliserer ens gang på jord, den rodfæstelse man har på kloden, den identitet, der, når den bliver pillet ved, er skræmmende, smuk, voldsom, vil og smuk og alt muligt andet.
Når jorden og huset bogstaveligt bliver revet væk under fødderne og omkring ens krop, så må det efterlade et trauma så stort og et sår så ekstremt, at ingen kommer over det. Nogle har evnen til at skrive oplevelserne ud; herunder altså Jørgen Leth.
Det er egentlig helt begrænset med faktuelt nye ting, der dukker op, for Leth og medierne har været ganske fine til allerede fra dengang, jordskælvet skete, at lade os høre, hvordan det gik. Det interessante er, den måde hvorpå Leth får skovlen under sig selv og sit malende sprog og beskriver kendsgerninger blandet med egne tanker, drømme, overvejelser, afskeder.
Det bevægende er, at huset, identiteten, Haiti, drømmen, kunne Leth ikke forlade med den første helikopter-mulighed; han måtte se de sønderknuste bygninger én gang til, han måtte lade sjælen fylde op af endnu nogle indtryk, minder, sorgprocesser, glæder. Sammen med sønnen Asger. Wow for et skue - wow for en indre rejse.
Vi kommer selv i kontakt med vores eget indre hus; - hvordan ville det gå, hvis det lige pludselig slog revner. Og man alligevel er nødt til at forholde sig til en grusom verden fyldt med "fede genopbygningskontrakter" og julegaveindkøb et halvt år efter rystelserne. Hvordan kan man beskrive disse tilstande.
Nok ved at lade det hele blande sig på den måde, det nu er ok. Leth gør det på en måde, så fiktion og fakta rystes sammen - nærmest som et jordskælv. Man fristes næsten til at sige: Det fik han DOG med sig fra jordkælvet - selv om han mistede stort set alt, hvad han ejede derovre og havde samlet gennem årene.