Jorn - Havana af Troels Andersen

Troels Andersen
Jorn - Havana
130 sider
Forlaget Sohn

I januar 1968 deltog Asger Jorn i en international kulturkonference i Havanna på Cuba. Jorn var kunstner, der ikke gad de politiske statements og diskussioner, han ville hellere lave kunst. Gennem sin cubanske ven, maleren Wifredo Lam, fik han arrangeret, at han i stedet kunne lave en opgave i det nyetablerede Historisk Arkiv, som Cuba kort tid forinden havde indrettet i en tidligere amerikansk bank.

Arkivets leder Celia Sanchez, der i midten af 1950erne sluttede sig til Fidel Castros og Che Guevaras oprørsgruppe og siden blev Castros sekretær, forestillede sig, at Jorn ville lave en enkelt stor komposition. Men hun og arkivets medarbejdere blev overraskede, da Jorn gik i gang.  

Jorn påtog sig at transformere bygningen i bogstaveligste stand fra gulv til loft. I løbet af lidt over en uge blev ni vægge i den store åbne underetage og på første sal, foruden en trappeopgang og to bærende søjler dækket med figurationer og farver. 

Jorns billeder byggede ikke på forudgående skitser. De opstod i én stor eruption, i en koncentreret arbejdsproces. I mangel af tegnekul brugte han en skruetrækker til at ridse linjer op. Derefter trak han med en gulvklud opløst i sort farve hen over de indridsede linjer, så stregerne blev synlige i form af en kæmperadering, hvorefter at væggen blev farvelagt. 

Havanna-udsmykningen er enestående i sit omfang. Og giver sit bidrag til, at de socialistiske vægmalerier fortsat er en del af kulturarven fra Castro-tiden.

Bortset fra et stort relief på Statsgymnasiet i Århus er udsmykningen den eneste, der er bevaret i det virkelige liv, som man siger.

Og det er disse værker, der er kommet en flot bog ud af.

Historien fortæller, at det er ud af kedsomheden, at kunsten og kreativiteten blomstrer, således også i tilfældet med Asger Jorn, der højlydt bad om at kunne komme til at lave kunst i stedet for at lytte til kunstpolitiske svadaer. Han afviste et første forslag om at udsmykke chokoladeæsker, og således kom turen altså til det historiske arkiv.

Historien om tilblivelsen af værkerne er lige så spændende som værkerne selv, og det hele kan læses i en bog, der naturligt nok emmer af Cuba, skabertrang og forbindelsen mellem Jorn og Cubas egne kunstnere, som Jorn trods det korte Cuba-ophold fik opbygget.

Vi lærer således, at er man kunstner, er man kunstner, er man politiker, er man politiker. Og at det er værdifuldt at holde fast i det, man nu er bedst til, for det vil i arv blive videresendt til eftertiden og glæde mange mennesker.

Udover udsmykningerne på Cuba indeholder bogen også en kort historie om, hvorledes og hvordan Asger Jorn nåede sit metier som kunstner og en kort biografi om maleren.