Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Psykologi PDF Udskriv Email

Hæftet version af Psykologi af Jesper Dammeyer
Jesper Dammeyer
Psykologi
Forstå dig selv og videnskaben
200 sider
Akademisk Forlag

 

Det er forskning og videnskab på højt niveau - serveret med en ganske pædagogisk og ligetil pen.
Forskningen og videnskaben har siden salig Freud og i århundrederne før ham forsøgt at klarlægge de menneskelige reaktioner og relationer. Kommet med bud og tilbud og forslag til, hvordan vi kan agere i forhold til os selv og også med afsæt i relationerne.
Der er ikke så meget mere at hente end gammel vin på nye flasker.
Og så er det altså, at bogen her brager lidt igennem lydmuren og på ordinært sprog fortæller om normalfordeling i intelligenstests, perception, arbejdstilrettelæggelse, de socialkognitive bias, parforholdet og tiltrækningen parterne imellem, hukommelsens mange former, vore tænkemåder, selvforståelse, selvudvikling.
Og mange, mange andre spændende ting.
Den kommer også rundt om begreber, man ikke sådan lige finder forklaret i psykologibøger: Ærefrygt, hvor man kan teste sig selv, flourrishing at blomstre også med en selvtest), selvoverskridelse, identitetsspredningsstatus, ligesom den anskueliggør en teori fra visse forskere om, at skærmtid øger ens intelligens.
Det er en spændende bog med mange modige indfaldsvinkler, og det er jo det, der skal til for at rykke ved noget i den enkelte.
Og det får vi pæn mulighed for nu, for det er en af den slags bøger, som ved sit enkle sprog kombineret med nybrud i stil og ordvalg kan lære os noget.