Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Humlebien PDF Udskriv Email
Humlebien. Hemmeligheden bag Danmarks succes Anders Samuelsen 9788776322069
Anders Samuelsen
Humlebien
296 sider
Peoples
 
Et sted i bogen citerer Anders Samuelsen sin far for ordet åndløs, som i hans betydning og vores tolkning betyder at have deltaget i en så kedelig samtale, at der hverken var udfordring, ny viden eller noget at tænke over. Kort sagt den gav ikke mening og manglede enhver form for ånd, udsyn og vid.
Man må efter endt læsning af bogen her sige, at det må Anders Samuelsen have taget godt og grundigt til sig. At bruge livet på noget, der giver mening, det skal man ganske enkelt. Og alene at være forfatter til Humlebien giver oplagt mening, idet den indeholder så mange perspektiver, så megen historie, så megen kultur, at det ikke bare er en bog om Anders Samuelsens rejse, det er en bog om Danmarks rejse fra stort set ingenting, til alle de muligheder, der ligger lige for fødderne af os.
Bare den måde han optimistisk beskriver SU-systemet på, samfundet tror på de unge og investerer en masse skatteyderbetalte penge i dem. Mange vil jo nok mene SU-systemet både i form og størrelse er til diskussion, men det er en anden sag. I modsætning til i forrige århundreder, hvor man skulle være stædig og gjort af et særligt stof for at nå mere end middelmådigheden, så er der langt større muligheder idag, hvilket forfatteren beskriver på en meget elegant og ikke-fordømmende måde.
Man bliver klog af at læse bogen. Det gør hans Samuelsens børn forhåbentlig også. Den er nemlig skrevet til dem, og så er vi tilbage til, hvad der giver mening i livet. Hvad kan give mere mening end at række ens egne unge den ballast i livet at fortælle om et Danmark, man elsker og skal værne om, og at alt bestemt ikke var en selvfølge for blot nogle få generationer tilbage.
Og at Danmark i hans optik har arbejdet sig frem mod velstand og storhed, selv om de forudsætninger bestemt ikke lå i vores lille lands odds.
Det er befriende, at en bog, der er skrevet af en tidligere toppolitiker ikke forsøger at belære os og skulle have os til at analysere velfærdssamfundet, og hvorfor skulle han også det. Han er en glimrende fortæller, født så at sige med gummisko og træsko på, har arv og genetik med derfra og fortæller af karsken bælg, hvorfor Danmark er et land, man må holde af, med alle dets facetter indenfor teknologi, forskning, fjumreår, skolesystemet og vanvittigt mange andre ting.
Skattesystemet finder han dog vildt urimeligt, hvilket vi kan læse hans tirader over på side 176, hvor han efterlyser nogle mere modige politikere. Naturligvis, kunne vi fristes til at sige, det ville næsten være naturstridigt ikke at mene det, når man er helt ude af politik. Der fik han så lige den.....
Men altså - en glimrende perspektiveret bog om det at være dansker - og holde af det, vi har opnået.