Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vidner PDF Udskriv Email
Vidner - i sektens skygge Helle Bertram, Camilla W. Trustrup 9788794490474
Helle Bertram &
Camilla W. Trustrup
Vidner
172 sider
Peoples
 

Der er lige lovlig meget bitterhed, vrede og offerrolle i bogen, som handler om to kvinder, der på hver deres måde har mistet deres forældre til Jehovas Vidner.

Naturligvis er det barsk læsning, at alvorlige familieproblemer ikke må komme omkring de sociale myndigheder men skal behandles af de ældste, ellers beklikker man trossamfundets navn. Og at en voksen mand bliver irettesat, fordi man ikke mener, han er i stand til at "kontrollere" sine børn. Det er tillige specielt at læse om en ung pige, der skal sidde overfor tre granvoksne mænd og bekende synder og udbasunere de mest intime detaljer.



 
Det synes dog som om, at forfatterne ikke helt har erkendt, at blodets bånd i det hele taget er skrøbeligt. At alle familier har et sæt spilleregler. Og at en form for straf falder mere prompte end hos andre, hvis man ikke følger reglerne. Bare tænk på oberst Hackel fra Matador, der slog hånden af sin datter, fordi hun ville noget andet end det, som passede ind i hans formel. Han var, så vidt vides da, ikke medlem af nogen sekt eller noget trossamfund. Han havde blot sit eget sæt spilleregler. Man kan kalde det rigidt, men han stod op for sig selv, sine værdier, og det, han troede på på det tidspunkt, han slog hånden af sin datter.

Eller tænk på de forældre, der slår hånden af deres børn, fordi de opfordrer farmand til at lægge kørekortet.
 

Masser af mennesker har gennem generationer måttet sande, at det var på tide i familien at gå hver sin vej. For at undgå smerte, for at undgå at blive involveret i et liv, der ikke længere passede. Tro eller ej. 

Lidt fra bogen:
 
Deres optræden virkede så afstumpet, så ufølsom.
Hvordan kan man afslutte et familieskab over telefonen på den måde?
Hvordan kan man have ikke lyst til at have en smule kontakt med sit eget barn og sine børnebørn.
Jeg skammer mig over råheden og den passivt/aggressive tone.
Kærligheden mellem forældre og deres børn, som de fleste almindelige mennesker næsten tager for givet.... (er det nu også rigtigt, og hvad er almindelige mennesker?, red.)
En ansvarsfraskrivende tankeløshed...
De "moralrenvasker" deres handlinger ved at insistere på, de er Guds tjenere...
I stedet har vi været så heldige at få en skøn "låne"-mormor, som har passet mine piger og hygget med dem og os.
 
Hvem er fordømmende her? 


"Udstød det onde menneske af jeres kreds", hedder det i biblen. Den slags tager Jehovas Vidner ganske alvorligt. Man kan sige, hvad man vil om den absolutisme, der ligger heri, og som udenforstående måske ikke helt kan eller vil forstå. Bogen her er knaldgodt skrevet af de to piger, men de lægger sig desværre for meget i slipstrømmen af den hovedrysten, der kendetegner manges opfattelse af trossamfund og i dette tilfælde specifikt  Jehovas Vidner.
 
Selvfølgelig er det træls ikke at kunne vise sig selv og sine børnebørn frem til ældregenerationen. Men ingen ejer hinanden. Det føles som om, at de to forfattere bogen igennem stiller sig uforstående over for det faktum.

Det er klart og oplagt let, når man har læst bogen, at føle antiparti for et trossamfund, der holder vildt meget på former samt skrevne og uskrevne regler. At bruge Jehovas Vidner til at komme af med sin vrede og bitterhed, det er måske knap så klædeligt for en bog, hvor velmenende budskaberne end er.