Anders Kjærgaard
Sirius tur-retur
314 sider
Gyldendal

Det er noget af en kapacitet, der har skrevet bogen her, som i sig selv er noget af en kapacitet. Forfatteren er psykolog og tidligere leder af Slædepatruljen Sirius. Idag er han underviser på patruljens forskole og arbejder som militærpsykolog i forsvaret.
Han har kørt mere end 10.000 kilometer med hundeslæde, og bogen er lagt an på at berette om den både fysiske og mentalt krævende rejse gennem snestorme, polarnætter og 45 graders kulde.
Det gør den så med en ydmyghed og autenticitet og samtidig en fortælleglæde, så man et sted selv har lyst til at drage ud i verden på ekstreme eventyr.
Og så er han god til at fortælle ting, vi ikke ved. 
Mangler der is på søer og fjorde, hedder det f.eks. blankis. Når der ikke er faldet sne, taler man om overfladen som snebar. Isopskruninger eller klipper kalder man for bæremik. Eller baksbælte hvis de vender ind mod landområderne.
Ydmygheden viser sig f.eks. ved, at Anders Kjærgaard uden blusel fortæller om, at tankerne i det vilde miljø på et tidspunkt begynder at køre i ring, når man har gennemgået alle de relationer, man har, og stadig bearbejder drømmene om at komme ud til alle verdenshjørner.
Så er der begreber som slushice, der har sin særlige betydning på indlandsisen, mens det hos vi andre nok mere har en ganske andren kulinarisk betydning.
I det hele taget udmærker bogen sig fortrinligt ved at give viden og lærdom fra sig. Modsat mange andre eventyrere, der har skrevet deres memoirer, så er det tydeligt, at Anders Kjærgaard hele vejen igennem har været optaget af, at læseren skal have noget læring ud af den og ikke "kun" læse en vild mands beretninger.
Det er han kommet rigtig godt i mål med. Med masser af beskrivelser af tests, undersøgelser og den enorme forberedelse og gode portion psykologi, der hersker i miljøet forud for turene med patruljen.