Henriikka Rönkkönen
Rejsen med mig selv
166 sider
Falco

Bogen er ikke altid lige overbevisende, den virker mere dramatisk end  kreativ, mere vulgær end nødvendig, mere leg med sproget end betydningsfulde metaforer.
Der er passager i den, man godt kan bruge, tilløb til at skrive afvisende, sms´er, choket over et uventet match på Tinder, mænd der ændrer profilnavne for at fortsætte deres stalking.
Den kunne have været sjov og et hip til livet som single på jagt efter mænd og med mange mislykkede forsøg tårnet op i stakken.
Men det er altså mest blevet til en opremsning for opremsningens skyld "vil du slikke mit numsehul", "de har hjulpet et andet menneske videre og er ikke selv kommet længere", og underlig lommefilosoferen som "nu og da støder man ind i mennesker, som man bliver betaget af, men som ikke gengælder betagelsen". "På forreste række, hvorfra man ser på, mens en afvist fyr bliver ramt af en bølge af lort".
For os virker metode og sprog lidt ude i hampen. Det skulle åbenbart være nødvendigt med den form for sproglig nytænkning for at få bogen sat i søen. Helt sikkert vil den efterlade mange af sine læsere utilpas med både sprog og emner, der kæler lovlig meget for det vulgære og latrinære.
Bogen er hurtigt læst, og man kan godt bruge den som løs underholdning og måske tage en eller to ting til sig omkring det at være på Tinder.