En vanvittig aktuel bog, eller en bog der ramler lige ned i alt, der bliver talt om, og måden der tales på i disse tider.
To citater fra bogen rammer næsten det hele ind:
Det ene kommer fra Arthur Sulzberger, der er udgiver og bestyrelsesformand på New York Times:
Selv efter årevis med intensiveret pres fra internet og sociale medier har jeg været overrasket over, hvor frontalt journalistikken er blevet udfordret af en amerikansk præsident, der er upåvirket af præcedens og sociale normer - nogle gange endda selve virkeligheden.

Det er let at forstå, at mange tager verdens stærkeste leders handlemåder til sig, i handling og på skrift a la når han kan, så må vi også.
Det andet er et hadefuldt opslag med teksten giv hende røde pølser som kommentar til en muslimsk kvinder, der var kommet i arbejde.
Kurt Strands bog er fyldt med eksempler af den art. Heldigvis går den naturligvis var vi lige ved at sige nogle spadestik dybere og kommer ind på personangreb og skingre tonelejer i kommentareerne på Facebook og andre steder, og hvad det nu og på sigt betyder for den demokratiske omgangsform.

Kurt Strand fortæller også dels om det faktuelle, dels om hans antagelser fra f.eks. udvidelsen af Aarhus Havn, der ikke blev til noget, fordi den kom i vejen for velbjergedes udsigter. Og at byen måske i virkeligheden holder skindemokratimøder, fordi det nu passer bedst, at sagerne er afgjort på forhånd.

Han rejser det helt store spørgsmål om, hvorvidt det i dagens verden gør noget, at man har en meget lemfældig omgang med fakta.

 

Men mest af alt dykker Strands bog i den skrantende tilstand, han mener den offentlige debat er i. Og om hvordan de sociale medier har skabt et mudderkastende og polariserende toneleje, om falske konflikter og grøftegravning og om journalister og medier i det hele taget, der efter hans mening bør påtage sig et større samfundsansvar.