En bog der nærmest dokumenterer den grusomhed, hvormed slaverne i sin tid blev udnyttet og beskriver de vanvittige lidelser, mennesker blev udsat for udelukkende på grund af deres hudfarve. Det er barsk læsning, og man bliver nødt til at holde gode pauser ind imellem. Omvendt er det en måde, hvorpå man kan skabe sig den forståelse og helhed, der har været med til at gøre verden, som den er idag; grusomhed og lidelser har der været til alle sider i alle afskygninger, sådan var det dengang, sådan er det idag. Blot i andre, og i en vis udstrækning, mere spiselige og til tider da også absurde forklædninger.

Når det er sagt, så er bogen fyldt med eksotiske beskrævelser af nutid og forrne tider, La Latina i Madrid, minder fra Havana længe før Castro.  

Vi møder Kaweka, der som spæd blev kidnappet i Afrika og solgt til en af de største sukkerplantager på Cuba. Her opdager hun gudinden Yemayas, der på alle måder ser, at slaveriet er ganske forkert, hvorfor Kaweka fra dag 1 på Cuba kæmper en brav kamp for dets ophævelse. Værdigheden er på spil, og forfatteren har rigtig godt fat i forholdet mellem undertrykkerne og de undertrykte. Uden at forstå dette skisma, ville slaveriet sandsynligvis aldrig været ophævet.  

 

Det andet er historien om Lita, der bor i Madrid, og erfarer, at det som ung, brun kvinde og datter af en tjenestepige finder det svært at få et job. Da hun så endelig får et, så er det, hun kommer på sporet af slavetiden på Cuba.

Er der en sammenhæng? Er hun i virkeligheden i direkte linje barn, barnebarn eller oldebarn af det, der skete på Cuba for mange år tilbage?

En fantastisk bog. Vidunderligt, sanseligt og mættende skrevet. 

Kærligheden, eller skal vi sige forholdet, mellem Lita og Pablot er også hamrende godt beskrevet. Forfatteren er fyldt med fortællerglæde og er tydeligvis ikke bleg for at fortælle, hvor Spaniens rigdomme og formuer er grundlagt af slaveriet.