Det er en fin mission at ville fortælle ungdommen, hvorfor man under besættelsen valgte at gå ind i modstandsarbejdet under besættelsen. Forfatteren fortæller, at det er et af incitamenterne. Ejler Borch er på de vej mod de 100 - hundrede - år, og han forttællerr mange, mange ting, som andre ikke tidligere har fået at vide om kampen og besættelsen.
Bogen er en dokumentarisk fortælling om modstandskampen - dokumenteret af en mand, der var med i kampen for et frit Danmark.
Bogen er dobbeltdokumentarisk, kan man sige, idet den også fortælle om de veje, forfatteren går, for at få Ejler i tale. F.eks. at vente ved en dørtelefon i seks minutter, før der bliver lukket op af Ejler Borchs barnebarn, idet dørtelefonen ikke virker.
Sådan nogle beskrivelser virker godt og stilsikkert, idet forfatteren ikke bare griber nogle, tilfældige citater ud af en sammenhæng. Men derimod at der bliver en sammenhæng mellem fortælleren og forfatteren.
Så er der en lang række historier, billeder og illustrationer, der vil være et stort aktiv i samlingen hos enhver, der er interesseret i besættelsestiden.