Det var bare noget helt nyt og i ordets bedste og mest positive betydning opløftende rebelsk det, der skete i Mejlagde i Århus i firserne. Man behøver ikke sympatisere med aktivister og gademiljøer for at finde værdi og gode oplysninger i bogen omkring Kaospiloterne. F.eks. fortælles det, at Friskoleloven i 1855 var den egentlige forløber for Kaospiloterne, idet den sagde, at alle der ville, kunne undervise på sin egen måde. Og fortæller hvordan Grundtvig pløjede gammelt ned og nyplantede frit og frejdigt. Og at hans samtidige, lærer Chresten Kold, ikke satte sig bag det ophøjede kateder for enden af klassen, men på kanten af det med svingende ben. "Børn, nu skal I høre".
Fra terperi og udenadslære til fortælling. Fra trusler om øretæver til inspiration.
Hvis temaet var fugle, sagde han: "Børn, tag overtøj på. Vi skal ud at se på fugle".
Og at den dristighed hvormed Kaospiloterne for nu årtier siden indtog byen var udløbet af en dristighedsenergi, der var sået i unge og gamle op gennem tidernes øvrige rullen.
Og i forordet kommer Claus Lembourn naturligt nok også ind på de argumenter, Fogh-regeringen i 0-erne brugte for at fjerne Kaospiloterne fra Finansloven.
Og så er det, at bogen ellers består af tekst, billeder og illustrationer, der klart viser, hvilken funktion, den har haft på samfundet, og ingen tvivl om, at energien og dristigheden har forplantet sig langt op i vores tid. Se f.eks. bare på Z-generationen, uden sammenligning iøvrigt.
Bogen fortæller os om de modeller, bestående af f.eks. team-niveau, idé-niveau og koncept-niveau, man ikke umiddelbart forbinder med Kaospiloterne, der alene med det navn kunne blive offer for næsten enhver misforståelse, folk havde til hensigt at finde i påtaget forargelse. Der er spændende tanker i alt det her, og måske for første gang bliver vi i bogen præsenteret for det enorme arbejde, der blev igangsat for at opfinde og opretholde energien hos Kaospiloterne, står for, og med det overordnede formål for Kaospiloterne.

En flot flot udgivelse, der giver et bredt og nuanceret billede af nogle dejlige mennesker, som på deres egen, også kulturelle og et sted vidende, nysgerrige og intellektuelle måde give det etablerede samfund fuck-fingeren, men så behageligt, at det er til at holde ud.
Og det var vel egentlig også et af formålene med det hele.