Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Friedrichs farver PDF Udskriv Email
Friedrichs farver af Lilian Munk Rösing
Lilian Munk Rösing
Friedrichs farver
288 sider
Turbine
 
Ånden og kunsten lyser ud af siderne i denne smukke bog, der kaster et helt nyt blik på Casper David Friedrichs produktion af landskabsmalerier. Gennem billedeanalyser og livshistorier fører forfatteren, der er litteraturlektor, os helt ind i sanseligheden omkring malerens værker. 
Endnu stærkerre bliver bogen, idet maleren ret beset har haft tilknytning til Danmark, idet han studerede i København i fire år i sidste del af 1700-tallet.
Værkerne ER enestående, og i særdeleshed har maleriet Vandreren over tågehavet været genstand for analyser og debatter gennem tiden både i det bedre borgerskab samt i undervisningslokalerne på kunstinstitutioner.
Det er tydeligt, at forfatteren og den kendte kunstkritiker har en meget stor kærlighed for Friedrichs kunst. Naturlgt nok har hun også kærlighed for det skrevne ord og er ikke mindst meget skarpt og præcist i en poetisk kontekst at formidle sine tanker og analyser på en levende og varm måde. 
Udover analyserne af malerierne kan man i et vist omfang bruge bogen som et lille landkort, idet forfatteren er rigtig god til at beskrive, hvor de forskellige motiver bevinder sig, f.eks. ved Emiliekilden, der er et mindesmærke rejst af grev Schimmelmann, mens Louisekilden er rejst af enkefrue Sophie Hedevig Schulin på Frederiksdal Slot.
Valfarten til Frederiksdal, hedder det i bogen, er en tidsrejse i mere end én forstand.
Det er bogen her som helhed søreme også. Den er et pragtværk.