En hurtig læst bog, idet den bringer os tilbage til vor egen ungdom, hvor følelser og håb om forelskelse, kærlighed og scoringstogter stod i kø. Bogen er nok lige en trediedel for lang til at kunne bære handlingen, omvendt får vi mange ting som sidegevinst at vide om eksempelvis Chanti Classico og om, hvordan chokoladen kom til Europa via Barcelona.
Der er godt flow i sproget, hvilket passer til det flow som romanens mission er, et hurtigt togt gennem Europa, hvor to barndomsvenner, Theo og Kit, indgår et væddemål om, hvem der kan score mest på turen.
En simpel teenagedrøm, men er det ikke det, vi alle har i os: En drøm om et sted at kunne mest muligt med de muligheder, vi har, om ikke bevidst så ubevidst. Hist og her kan vi fint identificere os med persongalleriet.

Det lader videre nærmest også familiemæssigt til at være en konkurrence om hvor i verden, man befinder sig, hurtigst muligt. Theos far er i Tokyo, mens moderen er i Texas, mens en tredie er på Maldiverne, og vi er som læser så allerede på vej til Paris og Bordeaux.