Kærlighedens 8 regler |
Jay Shetty Kærlighednes 8 regler 374 sider Gutkind Lad det være sagt med det samme.
Der ER mange gode ieéer og fin inspiration til, hvordan man kan booste intimiteten og opnå større engagement og begejstring i sit parforhold. Der er rigtig meget gammel vin på nye flasker, naturligvis er der det, for det ER begrænset, hvor meget mere genialt, man kan sige om parforhold, kærlighed og alt derimellem. Det handler så til gengæld om måden, man siger det på, indpakning og energi. Når man læser bogen er det lidt som at sidde med en god ven og dele informationer og historier om, hvordan man bliver rigtig god til at lykkes med kærlighed og intimitet - ; alle de negative erfaringer og fiaskoer til trods. Sammen når man frem til, at..... "det vidste vi jo godt, men hvor er det dejligt at sige det højt igen og at høre det på dén måde". Bogen er en balance mellem rådgivning, personlig samtale, cases, og det at blive udfordret socialt og personligt. Hvert kapitel efterlader læseren i en sund balance mellem refleksion og handling. Det lidt triste ved den her slags bøger er, at den jo ofte rammer de forkerte og ikke er i stand til at nå ud til folk, der vitterligt har behov for det. Folk der er utålmodige efter at finde den perfekte partner og springer på den første, den bedste eller i hvert fald over, hvor gærdet er lavest. Der er en hel del teori i bogen, og det skræmmer. Til gengæld er der også mange cases og rigtig mange øvelser og tests og gode råd, man bør tage til sig et for et og ikke sluge bogen på en eftermiddag og sige; det var det. For det er det ikke. Som vi alle ved, er kærlighed en dynamisk og kompleks størrelse, der skal have tid til og forberedelse til at gro, og netop tid og forberedelse er nogle af nøglereglerne i sund intimitet, hævder bogen, og lægger vægt på det, vi alle efterhånden ved; at et godt forhold kun kommer i stand, når man har lært sig selv og sine værdier at kende. OG at når man forelsker sig, så er det vigtigt at gå langsomt frem; forfatteren citerer endda en psykolog, som mener, at man i begyndelsen af et lidenskabeligt forhold kun bør ses en gang om ugen for ikke at blive forført af de lyserøde skyder. Det er vist ikke helt realistisk, vis os de smaskforelskede personer, der kan overholde det, men ok, et velment forsøg på at få nyforelskede til at undgå for meget drama i et forholds begyndelse. Meditation, beskrivelse af personlighedstyper, checkliste for eventuel afslutning af forholdet, at arbejde med forholdet, at lære noget om kommunikation. 80 procent af indholdet er ualmindelig belkendt, 20 procent kan man vist ikke helt huske, og det er så til gengæld pakket så fint ind i nye toner og takter, at bogen er værd at læse for, at man bliver mindet om værdierne i at skabe et trygt og godt kærlighedsliv. Vi er ikke så vilde med forfatterens egen fortolkning af de fire ashrams, som han mener alle er baseret på kærlighed. Det kan være misvisende, men ok, det må man jo mene, blot man er bekendt med at der er andre tolkninger. Vi synes også, at han kommer med lige lovligt mange postulater og statements som f.eks. at vi alle er skabt til at blive forelskede. Det er vist et emne til debat, men never mind, det er forfatterens stil, og man har jo lov at betragte bogen som et diskussionsoplæg. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Grib kærligheden
- Bonusforældre af Jesper Juul
- 1950erne
- Altid hos dig
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- Partner for livet
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Blockbuster
- Recepten på lykke
- Den udvalgte
- Mod, sved og tårer
- Den Gule Plet
- Den store leder og jagerpiloten
- Turen går til besættelsestidens København
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet