Bogen her vækker mange forskellige følelser. Nogle gange er det svært at finde ud af, hvad et venskab er for en størrelse. Om man skal finde sig i alt, hvor langt det rækker, og hvornår man skal tage de opgør, der ligger lige for, og så de fjernere og lettere tilslørede.
I bogens begyndelse finder man ud af, at der er da et eller andet tuskende galt mellem de to, en eller anden ublid form for puppe de to veninder, Siri og Mona, har lullet sig ind i.
Vi er i deres barndom, og mistilliden, spydighederne og fordømmelserne står i kø imellem de to.
Vi tænker, jamen her er da en masse grundkonflikter, som helt sikkert vil påvirke de to resten af livet.
Hvad de på en vis måde også gør. Men forholdet modnes, Siri og Mona forbliver meget tætte og nu en anden måde, klart nok, end i barndommen.
Nu kan man tale om tingene.
Dybest set handler bogen om, hvad et venindeforhold er, på godt og ondt, og der er mange reflektioner, man som læser kan bruge til at fofrsøge at afæske, om de forhold, man selv omgiver sig med, er det, man ønsker sig, eller om man skal korrigere for visse ting undervejs, om det er muligt, hvordan man gør, om den anden er villig til at indlede den svære samtale.
En lille, men klog bog, der lejlighedvis river godt op i følelsesregistret.