En god, lille og på samme tid meget stor historie om forelskelse, kærlighed, magtspil og al den dramatik, der følger med.
Benny byder Cecilie op til dans. Benny fortæller Cecilie en hemmelighed, han bærer rundt på, og det gør han aften efter aften.
Nøjagtigt som en skibsdreng betror stewardessen i den røde kjole hemmelige kjole ting for at undgå at konfronteres med en afvisning, fordi han er foelsket til op over begge ører.
Det er nøjagtigt den historie, Benny fortæller.
Vi kunne være sat foran et biograflærred eller et 50 tommer TV. Scenen er filmisk, mytisk, ganske Bogartsk.

Så fredelig han er der med kaffekruset i hånden, så lidt han ved. Tænk at lade ham blive stående der og glo, at lade ham blive ved med at tantasere om Flora, Floras vejtrækning.
Flot sætning, flot sprog, velkomponeret og stramt. 
Der er ikke direkte citater i bogen med citatstreger, taletegn osv, men mere taler som indforståede tanker vævet ind i handlingen, hvilket gør det til en fornøjelse at læse. 
Hvorfor magtede jeg ikke et liv med ham?
Et genkendeligt spørgsmål som mange på den anden side af et forhold stiller sig selv. Var det det rigtige at gå, og var det det rigtige tidspunkt.
Bogen består på sin vis af en lang række kapitler, essyas, hvor tanker, ord, drømme og handlinger væver sig ind i hinanden.
Nøjagtigt som hos læserne, hvis vi ellers giver os tid til disse tanker, ord og drømme.