Det gør vitterligt nas, når man læser "Jeg har levet med trusler i over et årti".
Så er det, man tænker, at her er et menneske, der har betalt store ofre for sin politiske karriere.
Og videre, når man læser, at hun har været udsat for en stalker, der foranledige, at hendes hoveddør var smadret, fordi ambulancefolkene skulle ind, idet stalkeren havde fortalt dem, Pernille Skipper lå i lejligheden med hjerteslag.
Bogen er bestemt ikke for sarte sjæle og videregiver nogle af de hade-mails og -beskeder, politikeren har fået gennem sit virke. Man slår sig i tøjret, også selv om man på stavemåden kan se, hvilket samfundslag, de tilhører.
Og som en politimand engang sagde til Pernille, at var der virkelig nogen, der ville skade hende, ville de ikke advare hende først.
Derfor er det ganske, grove løjer, vi bliver vidne til i bogen her:

Jeg ber til vor herre om, at du forsvinder, og vi kan få Danmark igen.
Ved du, om nogen kan hade en så meget, at man indgår dødsaftale
Værsågod smukke, en 30 cm pik til DKs lækreste politiker

Og meget, meget mere af samme og værre skuffe. På www.bogsyn.dk har vi valgt at bringe ovenstående citater fra bogen; for eksemplernes skyld. Mere vælger vi ikke at viderebringe og gør opmærksom på, at vi ikke kender lovgivningen med hensyn til viderebringelse af trusler. Så falder det relevante parter for brystet bliver citaterne med det samme fjernet. 

Spredt langs hen ad bogen kommer der mange, mange sexistiske og nedladende udsagn i tråd med, at Pernille Skipper fortæller, hvordan hun i sit virke som politiker på Christiansborg har været offer for en hård omgangstone, seksualisering og en ulige spillebane for hende og andre kvinder.
Og hvordan hendes køn også får en tur i vridemaskinen, når der skal laves vittighedstegninger. Af hende f.eks. som striptease-danserinde.
Man kan mene politisk, hvad man vil. Men ingen tvivl om, at Pernille Skipper har lagt et kæmpearbejde på Christiansborg. Ikke nok med at hun har skulle forsøge at have politisk indflydelse. Én kamp. Den anden kamp er gået på dels hendes person, hendes køn og det, om hun overhovedet havde ret til at være sig selv.
Når man er færdig med bogen, der som antydet er mere end hjerteskærende, spørger man i sit stille sind sig selv, om det var kampen værd.
Man kommer også med stort fokus til at tænke over det, der ser ud til at være selve formålet med bogen: At stille skarpt på den forråelse og den magtkultur og sexisme, der fortsat findes i udpræget grad, og at både mænd og kvinder fortsat i stort omfang bliver genereret til at være en del af magtstrukturene og -fællesskabet.