Small talk - ja tak |
Karen-Marie Lillelund Small talk - ja tak 192 sider Grønningen1 Ofte kan man finde ud af det, eller også kan man ikke. Argumenterne er for og imod, - hvad kan man dog bruge det til. Overfladesnak. Hvorfor dog det. Jamen hvorfor dog ikke; det kan enten være helt hyggeligt og give god energi og åbne op for de dybere samtaler. Eller det kan være sygt og drænende, - måske fordi man ikke helt ved, hvordan man gør. Nu er der kommet den her udgivelse, som skridt for skridt og med mange gode forslag og et glimrende sprog ganske nede på jorden giver indsigt i, hvad dagens small talk er for en størrelse. Og er man usikker og famlende overfor disciplinen, så forstår man måske bedre, hvordan man kan kontakte andre på en naturlig og tvangfri måde. Pudsigt nok er der et par sprogblomster og dobbeltkonfekter i bogen, såsom Vi behøver ikke starte forfra helt ved begyndelsen Det turde være åbenlyst, at forfra er ved begyndelsen i sig selv. Det er til gengæld også det eneste, vi er faldet over ved bogen. Som ikke bare giver nogle hurtige one-liners til, hvad man kan gøre for at imponere andre med sin small talk. Men som også sætter spot på mange af de ting, vi fik at vide i vores opdragelse som, at vi ikke må fylde for meget, sig nu ikke noget, medmindre du bliver spurgt eller det modsatte sid nu ikke stille hen. Og hvad har de mere eller mindre velmenende læresætninger ikke afstedkommet af ulykker langt op i voksenalderen, hvor man kan føler sig forkert, hvis man har fået at vide, at man altså ikke som barn var god nok. Her er forfatteren rigtig god til på en sober og også underholdende måde sætter spot på nogle af de lidelseshistorier, man har med sig, og som blokerer for sunde møder med andre mennesker. En superbog, ikke en bog der er en Mr. Fix-it, men en bog der også er god til at tale til os i billeder såsom f.eks. forhaver, der har betydning for, hvad der gror i det hus og det menneske, og hvor man er lige på det tidspunkt. Så er det ikke nogen skam at spørge, hvad der gror i ens forhave. Og som også giver de gode råd om, at man altså ikke lige skal give sig i lag med den største opgave først i et lokale - altså f.eks. Hr. Suresen Himself. Selv om det kan være pænt fristende. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Grib kærligheden
- Bonusforældre af Jesper Juul
- 1950erne
- Altid hos dig
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- Partner for livet
- 3096 dage
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Familiefred med dine forældre
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Blockbuster
- Recepten på lykke
- Den udvalgte
- Mod, sved og tårer
- Den Gule Plet
- Den store leder og jagerpiloten
- Turen går til besættelsestidens København
- Heksenat
- Marco Effekten
- Annemad
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet