Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Eksil PDF Udskriv Email
Eksil af Jane Harper
Jane Harper
Eksil
420 sider
Alpha
 
En spændingsroman der er centreret om to uopklarede forbrydelser i Australien. Mens han besøger en ven for at deltage i en barnedåb bliver AFP-betjent Aaron Falk fanget af en sag om en kvinde, der forsvandt for et år siden under en byfest. 
Falk står ved en skillevej i sit liv. Han har arbejdet non-stop og har dermed mistet næsten alle sine nære relationer. Nu får han så muligheden for at vælge mellem karriere - og kærligheden.
Spændingen er godt sat op og koncentrerer sig næsten udelukkende om de tanker og overvejelser, der foregår inde i Falk, og det er en dejlig måde at bygge en krimi op på.
Vi får nemlig portrætteret en god iagttager og ikke blot præsenteret for en lang roman. Falks hjerne finpudser de detaljer, som mange andre ikke ser, uden at det virker forstillet eller unaturligt og magisk.  
Falk er stadig meget indadvendt at følge. Grublende og overvejende og egentlig sig selv nok. Ganske befriende. Ingen Karl Smartness her. Derimod fremstilles også hans sårbare side.
Har man læst de to tidligere Falk-bøger, vil man nikke genkendende et par steder i Eksil, men det er bestemt ingen forudsætning at have læst de forrige for at få noget rart ud af den nye.
Jane Harper er på grænsen til uovertruffen i hendes livlige skildring af omgivelserne, herunder Marralee Valey, en vingård og en større festival.
På en eller anden måde forekommer bogen lige så stort et mysterium som et karakterstudie af Falk.  Hvilket vil sige, det er lige så interessant at læse om personen Falk, som det er at være med til at opklare handlingens hovedplots, også selv om de måske ikke er specielt overraskende.
Men en vinder af en bog.