Et plot, et sprog og en spændende bog der på alle måder lever op til, hvad vi efterhånden forventer af, men som vi også imponeres af hos Katrine Engberg og hendes relativt korte forfatterperiode.
Katrine er ikke bange for at kaste sig ud i miljøer og omgivelser, vi kender fra medierne, eller fra hverdagslivet, Fhvilket kræver en god portion meget nøjagtig research og også modet til at kunne binde en sløjfe omkring lokaliteterne.
Privatdetektiven Liv Jensen bliver kontaktet af hendes gamle ven, Petter Bohm, fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i København. Liv skal hjælpe ham med en sag, hvor en mand er fundet dræbt i Horsens Fjord. Det passer hende rigtig godt, for hidtil har hendes lille kontor kun kunne oppebære småsager, der dårligt nok kan skaffe hende brød på bordet.
Den druknede er vokset op i Sandholmlejren, og nu må Liv og Petter finde ud af, hvem der i halvfemserne boede sammen med den dræbte i lejren. Det viser sig, naturligvis må man næsten sige, at ingen af de opsøgte og adspurgte er særligt meddelsomme.
Og det er der en god grund til.....
Bogen vrimler med mellemøstlige navne, og forfatteren færdes hjemmevant i et miljø med store BMWer, bandemedlemmer og i lægepraksiser.
En fin præstation der ikke rækker helt ud over det sædvanlige, men som fint holder stilen i det engbergske univers.