Er man til retssager, retsmøder, livet i retssale og jura, og er man i særdeleshed på retfærdighedens og de svages side, så skal man have fat i den her bog. Mands Pramming fortæller, at han blev jurist ved et tilfælde, at han er vokset op i en kernefamilie i Gentofte, at han røvkedede sig i timerne, havde krudt i røven, at hans far blev irriteret over beskederne med hjem osv osv. Lidt triviel læsning.

Bedre bliver det, når vi får nogle holdninger og sager med kød i på bordet. Om whistleblower-ordninger, om forurenede spildevandsprøver, om Mærsk der aldrig bliver straffet i en bestemt sag; det gør derimod en whistleblower hvis navn og adresser bliver udleveret til Mærsk-ledelsen af en embedsmand. Flot!! Om det næsten umulige i at få tilkendt førtidspension i Frederiksberg Kommune. Men hvis sagsbehandleren gik til medierne og råbte op, ville hun blive fyret. Hvilket hun også endte med at blive, der blev anlagt sag imod hende for brud på tavshedspligten, og så er det, at vi ender i retten med at tabe sagen, hvos sagsbehandleren, Bitten idømmes dagbøder. Hermed slutter sagen dog ikke, resten kan læses i bogen, og vi kan garantere for, at uanset hvad så er det spændende læsning.

Som meget andet i bogen, og ganske sundt er det at få et indblik i, hvad der vitterligt foregår i Danmark

Bogen har lige lovlig meget spredt fægtning, lidt for meget om Prammings kontorer, ansatte og ditten og datten. Her kan man godt få indtryk af, at han sætter sig mellem et par stole. Omvendt er sproget og holdningerne fængende, og bogen er bestemt læsværdig.