En  spændende og meget dejlig bog, der godt nok så dagens lys i en udgave i 2006. Men denne gennemreviderede og ny-oplysende version passer på en måde bedre ind i billedet af dagens samlivsformer, so-me, mee-too-holdninger og kvindesyn. 
Vi ved naturligvis, at sex, utroskab og dårligt fungerende ægteskaber til alle tider har været en del af normen i alle samfundslag. Den her bog tager os så nærmest til det ekstreme, hvor Marie Grubbe går foran og tramper fodspor som figur på, at man har sit eget liv, lyster og behov og derfor søger bedre ting i livet og måske ender med at finde sammen med lige nøjagtig den, man har lyst til. Uanset omgivelsernes syn og uanset, hvordan vedkommende ellers behandler en.
Der kan være noget i livet, der er så vigtigt og nødvendigt, at man må løbe den risiko at brænde alle broer. Og det er den risiko, Marie Grubbe løber adskillige gange.
Marie Grubbe blev i 1660 gift med Kong Frederiks uægte barn, Ulrik Frederik Gyldenløve. Ægteskabet var ulykkeligt, det blev det næste også, og det ender med, at hun bliver gift i Tyskland med en dansk kusk, eftersom at de ikke har tilladelse til at gifte sig i Danmark.
Historien er velkendt. Dan Andersens nye bog opridser nye detaljer om Marie, hendes far, adelen dengang og mange andre ting, vi må nyde at have fået kendskab til.
Gennem årene har det være til stor diskussion, hvorvidt dele af fortællingen om Marie Grubbe har være digtning eller virkelighed. Det får vi nok ikke 100 procent afklaret. Vi får nok heller aldrig afklaret, om Marie Grubbe i virkeligheden var hjerneskadet, som det er blevet påstået fra flere sider, idet hendes liv og levned kan bære præg af, at hun kan have haft beskadigede pandelapper.
Det endegyldige svar får vi selvsagt aldrig. Men spændende er Dan Andersens bog, idet den kan danne en slags referanceramme for, hvordan man kan foretage valg i livet, der er mere nødvendige end alt andet. Og så lever man med konsekvenserne.
Bogen er fyldt med fine billeder og illustrationer.