Der er flere ting, man kan undre sig over i bogen her. Dels at en redaktør ikke har fanget, at der ikke er nogen melodi, der hedder "Stjerner på himlen", men at den hedder "Under stjernerne på himlen". Herudover at Jacob Mark selv udleverer de første seks cifre i sit personnummer, hvorefter det for IT-kyndige er en yderst smal sag at finde de sidste fire cifre med, hvad det nu kan medføre.
Når det blandt andre ting er sagt, så er det en nødvendig bog, eftersom vi udmærket som læsere ved, at det er koldt på toppen, men at en politikker så ærligt og redeligt gør klart, hvor meget, han har leget med sit liv og helbred. Det har vi behov for at vide, for det er et vink med en vognstang til alle, der holder af livet i overhalingsbanen, trodser de indre advarsler og overhører omgivelsernes og de nærmestes velmenende men forgæves råd.

Vi kommer i et hæsblæsende tempo med Jakob Mark bag kulisserne i årene med valgkampe, shitsorme, politiske sejre og nederlag, hvor han ofte i et vist omfang bliver en smal udgave af sig selv, hvor han ikke kan sove men er ved at blive kvalt, hvor hans hud og krop føles fremmed, vi kommer omkring barndomsårene, hvor Jacobs bedste ven var hunden Oscar, vi oplever Naser Khaders raserianfald i Australien, og vi er med i kampene i folketingssalen omkring minimumsnormeringer.

Det hele snører sig sammen som en stor knude, der resulterer i en vældig omtalt sygemelding, og forfatteren har godt fat i stoffet, så han til læseren kan formidle nærmest på et følelsesmæssigt niveau, hvor ondt det gør på Mark - næsten før han selv opdager det.

Det er klasse. Så fin, ærlig, nærværende og meget autentisk bog.