Er man til Guldagers skrivestil, vil man fornøjes med en tæt beskrivelse af en familie, hvor udfordringerne rundt om tårner op og nærmest får hovedpersonen til at segne.
Birgithe er folkeskolelærer, mor, søster, moderen er lige død, og kan ægtemanden være nogen reel støtte? Er der nogen, der kan. og vigtigst af alt. VIL hun lade sig støtte?
Hun kommer i hvert fald gevaldigt i klemme mellem alle de krav, hun føler, hun skal honorere.
Vi kan som læsere hurtigt få den opfattelse, at forfatteren har villet finde en Birgithe frem, der bevidst eller ubevidst vælger at spille offer for alle de pres og udfordringer, der vælter ned over hende, som alternativ til at sige fra nu og her og i hvert fald i rette tid.

 

Det er jo ganske genkendeligt.

Nogle gange forstår vi ikke konsekvenserne af vores handlinger, før det er for sent.

På mange måder giver det uro og ondt i maven at læse bogen, for den er en afspejling af de forventninger, der ligger og lurer rundt om i samfundet for os alle.

Nogle af os er bedre til at modstå dem end andre, der har udfordringer med grænsesætningerne.

Derfor er det en god bog, som nærværende og levende beskriver en lang række af de episoder, man i dagligdagen bliver konfronteret med og er nødt til at tage et bevidst valg omkring for ikke at havne som - Birgithe med th.