Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Alcatraz 1441 - flugten PDF Udskriv Email
Alcatraz 1441 - flugten (luksusudgave) af Kim Langer
Kim Langer
Alcatraz 1441 - flugten
528 sider
Alhambra
 
Frank Morris lærte tidligt i sit liv at flygte.  I barndommen blev han ofte buret inde i et skab, når moderen var ude eller havde mænd på besøg. Her udførte han sin første flugt fra som teenager, og siden blev det fra opdragelsesanstalter, plejefamilier og fængsler.
Han udfører et bankrøveri, hvilket sender ham forbi Alcatraz, det berygtede fængsel i San Fransisco-bugten, og vil det lykkedes for ham at flygte?
Måske.
For da han bliver indsat, står en medfange parat med en - ser det ud til - skudsikker plan.
Og samtidig bliver en ny sygeplejerske ansat på Alcatraz´ infermeri  - ovenikøbet en der ser ud til at være let at manipulere følelsesmæssigt med. 
Hun, Lenny, lever nemlig i et ægteskab, der er gået koldt.
Så er historien nærmest serveret. Den charmerende, og bad-boy-farlige, Frank Morris får rig lejlighed til at lægge an på Lenny. De tiltrækkes ovenikøbet af hinanden på færgen mellem fastlandet og klippeøen.
Forfatteren blander på en ny og ganske flot måde genrerne sammen. Den fine og forbudte romance, alle kan længes efter, og så den mere hårdkogte spændingsroman, der inkluderer helt klare billeder af en brutal hverdag i fængslet, den trivielle tid for fangerne, slagsmålene, vagterne på muren og i tårnet, kartoffelmos og brun sovs, og hvad der ellers hører en hverdag i fængsler til.
Og bogen giver os alle noget at tænke over.
Nogle gange opstår der i livet nye og uventede muligheder, chancer, som vi kan gribe eller lade være.
Vi har et valg, vi kan gå til højre eller venstre. Sige ja tak til fristelser eller forblive på den trygge vej.
Nu har forfatteren pakket dette skisma ind i en spændingsroman, der ovenikøbet et stykke hen ad vejen er autofiktiv.
Med gode referencer til, hvad der i virkeligheden skete.
Og hvad skete der så siden med Frank Morris?
Læs det i en roman, der byder på forfattermæssige friheder såvel som fine detaljer fra virkeligheden.
Et godt bud på en god weekend i sofaen.