Louise er god til at forelske sig, hovedkulds, hvis en mand næsten bare kigger på hende.
Et lavt selvværd og hungrende mangel på bekræftelse driver hende ud i hop i forskellige senge.
Men nærheden, tætheden og det at udlevere sig selv og blive autentisk - den del mangler Louise, før noget kan blive mere seriøst.

Hun opdager til alt held, at der er mulighed for at arbejde med sig selv og spørge sig selv, hvad meningen med det hele er, og hvad hendes mangelfulde indsats består af og kommer fra. Vi får mange scener på hendes forvirring, tankesæt, kontakt til en psykiater, stolthed over at kunne føle, den lilla tone der ligger under det forandrede i et godt parforhold, tvivlen om sin egen værdi og at kunne tilbyde det vigtige i et kæresteforhold.

Bogen er skrevet med genkendelighed, vedkommenhed og intensitet. Selv de mest hysteriske, banale og forbudte tanker kommer på bordet i en grad, så man som læser må overveje, hvornår man sidst selv havde dem.

 

Romanen ender med en dejlig, åben slutning, hvor læseren får lejlighed til at tygge lidt på, om det liv, man lever er det, man ønsker, og hvad der mon er det allervigtigste i livet. 

Det kan vist kun gå for langsomt med at finde ud af det.

En kærlig og vigtig, lille bog der rækker godt ud til læseren.