| På jagt efter Amerikas sjæl |
|
|
|
|
David Trads På jagt efter Amerikas sjæl 348 sider Politikens Forlag At verden vågnede op til en overraskelse - for nogen et chok -, da Donald Trump blev valgt til USAs præsident, er ganske vist. David Trads skrev for et par år siden en bog, hvor han analyserede på og kom med forklaringer på, hvordan det kunne lade sig gøre. I den nye bog her fortæller han, hvad der er sket siden med det store land, som vi i generationer har set op til, og hvad der er ved at ske med mentaliteten og polariseringerne. Han gør det i et let sprog og med et varmt blik for, hvilke værdier, landet engang repræsenterede for ham, og hvad der giver ham håbet om, at USA vil finde tilbage til en demokratiske homogenitet. Den er skrevet meget specielt, idet den hele tiden krydsklipper mellem Johannes V. Jensens historiske beskrivelser og så den hverdag, der møder David Trads i diverse stater idag. Trods den nye og knap så flatterende hverdag i et land, der er præget af racisme, skoleskyderier og terror, kipper forfatteren med det amerikanske flag og forsøger at holde fanen højt for sin begejstring. Tydeligvis er det ikke et håb om, at ungdommens oplevelser må blive udlevet påny. Man får tværtom et godt indblik i, og gode argumenter for, hvorfor og hvordan det kan lykkes at få USA tilbage på rette spor. At Trads er glad for det store land mod vest, er meget tydeligt. Men tydeligt er det også, at det kritiske blik bliver benyttet på turene rundt om i mange, forskellige staters afkroge. Hvor mange af os i generationer har taget USAs sindbillede til os som forbillede, bliver det ifølge Trads nu mere brugt som spejbillede på den vestlige verdens deroute. Hvor uligheder skærpes, tonen på de sociale medier forrås, de multikulturelle samfund i en globaliseret verden fylder osv. osv. Vi kommer også en tur tilbage til 1915, hvor Johannes V. Jensen, næsten metaforisk, ser en død italiener på gaden og fantaserer om en fortid, hvor han i sit hjemland, Italien, ikke længere kunne brødføde sig selv, og derfor tog til det forjættede land og altså gik en forfærdelig skæbne i møde. Mens de enorme skyskrabere dengang blev bygget på gaden, der støder op til det fortov, hvor han ligger død. Et billede på USA dengang, og et billede på USA idag: Hvor kontrasterne mødes slående og ubamhjertigt, og den kontrast er det lykkes for trads at få frem i sin nye bog. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- Familiefred med dine forældre
- 3096 dage
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet


