Der har været en del ballade omkring udgivelsen af bogen her. Er det bare et stykke kedeligt, bestilt arbejde fra klima-, energi- og forsyningsministeriet, som Politikens Forlag så er hoppet på?Det kan være, og lad så det være.
For de enkelte bidrag til bogen er fine og godt udtænkte. Forfatteren er forlods, går historien, blevet forsynet med en ordentlig dosis snak om klimapolitik, om klimaets rolle nu og her - skriv så, mine dammer og herrer.
Og det gør de så, og anskuer man bogen fra en litterær synsvinkel - og ikke en faglig -, så gør de det godt, og novellerne, indlæggene, fortællingerne, eller hvad vi skal kalde det, otte ialt, kan ikke undgå at påvirke sindet enten kortvarigt eller på den lange bane og få os til at tænke over, hvilken andel vi selv har i klimaforandringerne.
Om vi så vil eller evner at gøre noget ved det, se det er jo en helt anden sag.
Vi kommer godt rundt lige fra Seychellerne, der notorisk er ved at forsvinde, vi kommer på rundtur i agerbrug og natur, hvor folk samler ind og lever af det, de finder i skoven, vi får nogle stærke holdninger med på vejen om menneskeskabt natur- og vejrforandring, vi kommer også rundt om koralrevene, mest det faktum at de er der, og så er det op til læseren at vurdere, om vi skal passe på dem, og vi får nogle mægtige doser af naturforherligelse, så læseren kan gætte sig til, at det er den, vi er ved at spolere.

 

Igen - hver især litterære indslag der helt sikkert vil påvirke debatten i den ene eller anden retning. Måske folk synes det hele er for meget, at man har lokket forfatterne til at skrive frit, kritisk, dyspootisk eller optimistrisk om klimakrisen. 
Og - set fra vores synsvinkel er bog et forsøg på et indlæg i debatten.